____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Efter års samliv oplever mange par, at forskellighederne fylder meget, og at de egenskaber, som tidligere gjorde den anden så fantastisk at være sammen med, er blevet sværere at få øje på.

Hverdagens travlhed, mange gøremål og aftaler med familie og venner betyder ofte, at par ikke får tid til at være sammen som par.

Læs parterapeut Ingrid Ann Watson og coach Mette Haulunds bud på, hvordan man undgår, at man med tiden kommer væk fra hinanden, og hvordan man finder tilbage til hinanden, hvis det alligevel er sket.

Med B.T. Plus får du:

- Artikel medparterapeut Ingrid Ann Watson og coach Mette Haulund fra Parforholdsraad.dk

- 5 gode råd - sådan bevarer I gnisten


Efter års samliv oplever mange par, at forskellighederne fylder meget, og at de egenskaber, som tidligere gjorde den anden så fantastisk at være sammen med, er blevet sværere at få øje på. Hverdagens travlhed og mange gøremål og aftaler med familie og venner betyder ofte, at par ikke får tid til at være sammen som par, siger parterapeut Ingrid Ann Watson fra Parforholdsraad.dk.

- Besværlighederne i hverdagen, hvor familiens liv ofte er presset, er med til at give gnidninger i parforholdet. Og så er det, at afstanden og de negative tanker om den anden dukker op, siger Ingrid Ann Watson.

Ifølge coach Mette Haulund handler de fleste skænderier i parforholdet om banale dagligdags ting.

- Når skænderierne handler om hår i håndvasken, tandpastatuben og om hvorvidt brættet skal slås ned på toilettet, så er man rykket væk fra hinanden, og ens rummelig er forsvundet. For reelt er det jo helt ligegyldige ting, siger Mette Haulund.

Men utilfredsheden med de mange små ting kan hurtigt komme til at fylde for meget.

- Med tiden tager vi hinanden for givet i parforholdet, og når der er noget vi har brug for at snakke om, for eksempel at sexlivet ikke fungere så godt for tiden, så tænker vi, at det kan vi gøre i weekenden eller i næste uge. Men den tid kommer aldrig, og så vokser frustrationerne, forklarer Mette Haulund.

Og Ingrid Ann Watson supplerer:

- I løbet af bare et år med mange negative tanker om, hvor utilfreds du er, vil dine følelser have forvandlet sig til utilfredse følelser. Og med tiden får man en følelse af opgivenhed, siger Ingrid Ann Watson.

Hendes anbefaling er, at parret som det første begynder at sige nej til nogle af de mange ting de foretager sig, for at skabe tid til hinanden.

- Nærhed og intimitet giver lyst til sex. Specielt for kvinder er det vigtigt at blive lyttet til, for at hun kan komme i den sexede stemning. Og derfor skal vi prioritere at have tid sammen. Men ofte vil vi gerne det hele og ikke skuffe nogen. Og så siger man ja til for mange ting. Begynd derfor at sige nej. Sig ‘ det kan jeg ikke’. Sig nej, hvis nogen beder dig om noget, som vil gøre dig overtræt, stresset eller få dig til at miste sexlysten. Sig nej til chefen, familien og ikke mindst til dig selv, siger Ingrid Ann Watson.

Og så skal man begynde igen at tænke positivt om sin partner. Men kan ifølge parterapeuterne sagtens ændre de negative tanker og følelser tilbage til noget positivt.

- Man ved, at man kan styre sine følelser med sine tanker, og derfor skal man fokusere på det positive. Der skal egentlig ret lidt til for at begynde at tænke positivt, men det skal indarbejdes over lang tid for at det bliver en vane. Især hvis de negative adfærdsmønstre har stået på i mange år, siger Mette Haulund.

Vil du lære at fortælle den gode historie og fokusere på det positive i dit parforhold, så kan du som BT læser få 10 % rabat, når du bestiller parterapi eller personlig rådgivning hos Ingrid Ann, i hele marts måned.

Du kan bestille din rådgivning her.

Når du bestiller, skriver du teksten BTlæser i tekstfeltet, og vi trækker 10 % fra din pris, inden pengene hæves på din konto.