I slutningen af næste måned var det ellers planen, at kronprinsesse Victoria og hendes mand, Daniel, sammen skulle på en officiel rejse til USA. Men Victoria bliver hjemme for at passe på sin gravide mave.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har netop afsluttet et officielt besøg i Åbo i Finland. Og dette besøg bliver formentlig parrets sidste fælles rejser udenfor de svenske grænser.

Den gravide kronprinsesse har nemlig valgt at passe så godt på sin kongelige efterfølger i hendes mave, at hun har aflyst en ellers planlagt rejse til USA i slutningen af oktober.



Victoria1


Her skulle parret rejse rundt i landet og der var flere officielle arrangementer i både Washington og New York på programmet. Det skriver den svenske avis, Ekspressen.

- Det stemmer, at kronprinsessen ikke rejser med til USA. Det er en beslutning, der er truffet her for nylig, bekræfter det svenske hofs informationschef, Bertil Ternert.

Eftersom den svenske kronprinsesse har termin til marts, er hun omkring  tre måneder henne i sin første graviditet. Og det kan være årsagen til, hun passer ekstra meget på. I hvert fald begrunder informationschefen aflysningen således:

- Det er en lang rejse med et utroligt intensivt program. Det kunne blive for meget for kronprinsessen. Hendes nedkomst er jo sat til at finde sted i begyndelsen af det nye år, siger Bertil Ternet.

- Ingen i familien vil risikere noget. Det er en enig beslutning fra deres side, tilføjer informationschefen.



Dermed bliver prins Daniel sendt alene afsted til USA. Her skal han blandt andet besøge den svenske FN-delegation i New York. I The Big Apple samt Washington skal Daniel også besøge skoler sammen med den svenske socialminister Göran Hägglund. 

Ekspressen har dog fået et par kommentarer fra Victoria om hendes tilstand til eventuelle urolige undersåtter.
 
- Jeg har det rigtig godt, lød det fra en glædestrålende kronprinsesse, der blev modtaget af over 2000 finnere i Åbo.
 
- En utrolig modtagelse. Det er sådanne arrangementer, der gør det værd og cool at rejse, sagde Victoria om modtagelsen af hende og Daniel i Åbo.