Grev Ingolf skulle have været konge, men har gennem hele sit liv levet på sidelinjen

- Jeg er altid blevet hånet.

Sådan siger manden, der skulle have været Danmarks konge, grev Ingolf, der fyldte 70 år onsdag.

Men greven af Rosenborg understreger, at han ikke er typen, der beklager sig.

Grev Ingolf blev født som prins, men blev aldrig konge. I 1953 trådte en grundlovsændring i kraft, og her blev der banet vej for, at kong Frederiks datter dronning Margrethe kunne overtage tronen. Indtil da kunne en kvinde ikke blive regent.

Grev Ingolf har siden 1967 boet på godset Egeland ved Kolding sammen med sin kone, grevinde Sussi, og hun er ikke helt tilfreds med pressens behandling af grev Ingolf. Hun mener, der er mange, der har et helt forkert billede af hendes mand.

- Der er skrevet meget ondskabsfuldt om min mand. Jeg synes, det er mærkeligt, at man kan opføre sig så dårligt over for en gren af kongefamilien – bare fordi deres tænder har siddet skævt, siger hun i et interview med Annelise Bistrup, Morgenavisen Jyllands-Posten.

Grevinden hentyder med sin vrede bemærkning bl.a. til en artikel, der var om gemalens tænder i ugebladet Se og Hør.

I forbindelse med sin 70 års fødselsdag har grev Ingolf fortalt om et andet problem, der tidligere prægede hans liv: alkohol. I september 1985 sagde hans læge direkte til ham, at hvis han ikke stoppede med at drikke omgående, så ville han ikke opleve juleaften. Han kom på antabuskur og har ikke drukket siden, og på samme måde er han nu holdt op med tobakken. Det er sket, efter at han har fået konstateret rygerlunger i middelsvær grad.

KØB B.T. I DAG OG LÆS HELE HISTORIEN OM DE KONGELIGE SOM MARGRETHE IKKE GIDER. LÆS BLANDT ANDET:
* Grev Ingolfs hårde skæbne - frosset ud af Margrethe
* Grev Christian - blev syg af kræft
* Elisabeth - stadig prinsesse af navn