Med udgangspunkt i det boblende og sydende Island følger vi i Jules Vernes fodspor og rejser til ti af verdens mest bjergtagende vulkaner.
For 150 år siden rejste den tyske geologiprofessor Lidenbrock til Reykjavik via København på den mest berømte vulkanrejse i historien.
Læs også: 5 ekstreme eventyr i Island
På hesteryg begav han sig med sin nevø Axel og en uforfærdet og dansktalende lokal guide ved navn Hans over de golde islandske landskaber til vulkanen, som de skulle sikre evig berømmelse – den godt 1.400 meter høje Snæfellsjökull.
På toppen af vulkanen steg de ned gennem dens brede krateråbning, og siden så de dristige ekspeditionsdeltagere aldrig Island igen. For de havde begivet sig på en rejse til selveste Jordens indre, som de først afsluttede, da de efter voldsomme strabadser og hårrejsende oplevelser blev skyllet med en lavastrøm ud gennem den syditalienske vulkan Stromboli tusinder af kilometer borte.
Historien er naturligvis ikke sand. Men Jules Vernes fantastiske eventyrroman fra 1864 »Rejsen til Jordens indre« begejstrer stadig læsere verden over og sætter dermed fokus på såvel Islands voldsomme natur som på verdens vilde vulkaner, der med deres eksplosive energi og direkte åbninger til Jordens hede indre er kilde til evig frygt og fascination.
Vi har udvalgt ti af klodens mest bjergtagende og berømte vulkaner, og hvad er mere naturligt end at tage udgangspunkt i vort nordatlantiske broderland af ild og is?
Snæfellsjökull
Islands hovedstad Reykjavik ligger midt i et af de mest vulkansk aktive områder af den store ønation. Af samme årsag bobler og syder golde lavamarker omkring hovedstaden adskillige steder af damp, svovl og kogende vand, der står op gennem sprækker i de ofte surrealistiske landskaber. Med sin placering direkte over kontinentalkløften, der adskiller Europa fra Nordamerika, er vulkanudbrud en del af hverdagen for islændingene. Nationen rummer over 130 vulkaner, heraf 18, der har været i udbrud i de seneste 1.000 år, og overalt i verden nikker man med respekt genkendende til vulkanske navne som Hekla, Katla og Eyjafjallajökull.
Den mest imposante af dem alle er dog formentlig Snæfellsjökull.
Uden besvær kan man på ca. tre timer køre op til vulkanen fra Reykjavik i bil – en rejse, der byder på dybe fjorde og masser af dramatiske landskaber. Den snedækkede tinde dominerer totalt en stor halvø på det vestlige Island, og man kan køre hele vejen rundt om foden af den godt 1.400 meter høje stratovulkan. Om sommeren er det også muligt – omend med besvær – at bestige bjerget, hvorved man med egne øjne kan erkende, hvorfor Jules Verne lod Snæfellsjökull være selveste porten til Jordens indre. Det isfyldte krater – eller rettere vulkanens caldera – er enormt og har opnået mytisk betydning som et af Jordens store kraftcentre. På klare dage kan man uden besvær se helt til Grønland fra toppen.
Stromboli
De Lipariske Øer ligger som perler på en snor nord for Sicilien. Fælles for disse smukke øer er, at de alle i tidernes morgen er skudt op fra havbunden under Det Tyrrhenske Hav som glødende lava. Den sidste i rækken, den stejle Stromboli, er formentlig verdens mest aktive vulkan. Den har været i konstant udbrud i tusinder af år og har opnået verdensberømmelse som vulkanen, der på dramatisk vis afslutter Jules Vernes klassiker »Rejsen til Jordens indre«. Dertil kommer øens fine sorte strandsand, en idyllisk hovedby og det betagende syn fra havet, når vulkanen ca. hvert kvarter sender sin orangerøde flammer op mod den syditalienske himmel.
Etna
Ingen vulkan i Europa er så på alle måder respektindgydende som Etna. Med sin højde på over 3,3 km dominerer den totalt hele det nordøstlige Sicilien, og i den frodige natur langs dens enorme fod støder man overalt på størknede lavafloder. Som Stromboli er Etna næsten konstant aktiv, men med få års mellemrum eksploderer den med en sådan vælde, at aske falder ned over byer snesevis af kilometer borte. Er man bare den mindste smule vulkaninteresseret, er der ingen vej uden om Etna – og Etnas farlige og relativt nærliggende lillesøster Vesuv, der er en evig trussel mod millionbyen Napoli.
Santorini
Der findes et utal af smukke græske øer. Men ingen er helt som Santorini, der med sit sorte strandsand, sine kridhvide huse og stejle klippevægge er en middelhavsperle, der er nærmest umulig at hamle op med. Hele øen er resultatet af en gigantisk eksplosion i oldtiden – et historisk stort udbrud, der med enorme askenedfald og tilhørende monstertsunamier udslettede store dele af den minoiske kultur og skabte den ringformede ø, som turister elsker i dag. Santorini rumler stadig dybt i sin mave, men der er ingen fare for et snarligt udbrud.
Fujisan
Den perfekt formede keglevulkan Mount Fuji eller Fujisan, som japanerne kalder den, er selveste symbolet på Japan, og kan på klare dage ses fra hovedstaden Tokyo 100 km borte. Det hævdes, at man først er en sand japaner, når man har besteget den næsten 3.800 meter høje vulkan, så hver sommer bestiger japanere i titusindvis tinden fra en af de mange bjergstationer. Den nok mest betagende udsigt til vulkanen har man fra den blinkende bjergsø Ashi i den velbesøgte naturpark Hakone lidt vest for Tokyo. Fujisan var senest i udbrud i 1707, men i disse år er der stigende aktivitet i dens indre, hvorfor et nyt udbrud kan være på vej.
Tambora
Øst for den populære indonesiske ferieø Bali ligger vulkanøen Sumbawa, der er næsten totalt domineret af den frygtede vulkan Tambora. 10. april 1815 eksploderede vulkanen med en sådan kraft, at de øverste 1.200 meter af den dengang 4.000 meter høje vulkan blev skudt af under det kraftigste vulkanudbrud på kloden efter Kristi fødsel. Over hele kloden faldt temperaturerne og skabte i Europa den såkaldte »Året uden sommer«. Øens stolte tamborafolk blev totalt udslettet, men i dag bor der over én mio. mennesker på Sumbawa.
Mount St. Helens
I et stærkt kuperet skovområde 150 km syd for Seattle i den amerikanske stat Washington ligger USAs mest frygtede vulkan, Mount St. Helens. I 1980 gik den dengang næsten 3.000 meter høje vulkan i et kolossalt udbrud, der skød de øverste 400 meter af dens top. Rullende laviner af jord, sten og vulkansk materiale lagde et skovområde på størrelse med Bornholm øde, 57 mennesker omkom, og udbruddet inspirerede til flere Hollywoodfilm, bl.a. »Dante´s Peak« med Pierce Brosnan i hovedrollen. Vulkanen rørte sidst på sig i 2008.
Mount Pelée
Caribiens mest berygtede vulkan er Mount Pelée – »Det skaldede bjerg« – på den franske ø Martinique. Vulkanen ligger lige over den hedengangne havneby St. Pierre, og trods tydelige tegn på et forestående udbrud i foråret 1902 undlod myndighederne at evakuere St. Pierre og dens 30.000 indbyggere. Den tragiske konsekvens blev, at praktisk taget alle byens beboere omkom, da vulkanen gik i et voldsomt udbrud, som sendte rullende laviner af brændende gasser og aske ned over byen. St. Pierre blev aldrig genopbygget.
Kilimanjaro
Det er de færreste, der skænker det en tanke, at Afrikas højeste bjerg er en vulkan, og det er ganske vist også over 150.000 år siden, at den næsten 6.000 meter høje tinde i Tanzania senest var i udbrud. Men omkring det gamle krater er Jorden varm som følge af smeltede bjergarter få hundrede meter nedenunder, og enkelte steder mærker man den tydelige stank af svovlgasser. Kilimanjaro dominerer hele det østafrikanske landskab mellem Victoriasøen og Det Indiske Ocean og er blevet et symbol på den globale opvarmning som følge af aftagende snemængder på tinden.
Mauna Loa
Verdens største vulkan er Mauna Loa, der stort set har bygget hele Hawaii op fra grunden. Sammen med sin lidt højere nabotinde Mauna Kea rejser den sig hele ti kilometer op direkte fra havbunden og kan derfor i en vis forstand hævdes at være højere end Mount Everest. Højden over havet er mere beskeden, godt 4.000 m. Vulkanen er i gennemsnit i udbrud godt hvert 25. år, senest i 1984.
Læs også: Her finder du det ægte Bali
