En række af landets førende EU-jurister afviser nu flere af de borgerlige partiers og Enhedslistens krav om at sætte værn op mod den såkaldte velfærdsturisme, der skal forhindre vandrende arbejdstagere i at få adgang til danske velfærdsydelser som eksempelvis børnechecken.
Berlingske har talt med otte EU-juridiske eksperter om de såkaldte optjeningsprincipper, som blandt andet Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative har talt for.
EU-reglerne om den fri bevægelig gør det umuligt for Danmark at forlange af andre EU-borgere, at de skal have arbejdet i en længere periode her i landet, før de får adgang til danske velfærdsydelser, mener EU-juristerne.
»Det forekommer mig ikke at have nogen gang på jorden, og det undergraver fuldstændig tanken med EU. Der er skrevet kæmpe lærebøger om det her emne, og det er elementær viden hos enhver første års jurist, der læser EU-ret, at sådan spiller klaveret ikke,« siger Peter L. Vesterdorf, der er senior rådgiver ved advokatfirmaet Publicure, til Berlingske.
Det største slagsmål i debatten om velfærdsturisme handler om børnechecken.
VK-regeringen vedtog i 2010 sammen med Dansk Folkeparti et krav om to års arbejde eller bopæl i Danmark inden for ti år for at få fuld adgang til børnechecken, men efter en henvendelse fra Europa-Kommissionen har den nuværende regering rettet ind, så andre EU-borgere ikke stilles ringere end danskere.
Venstres leder Lars Løkke Rasmussen (V) har sammen med sine borgerlige partilederkolleger tordnet mod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Folketingssalen for at rette ind efter Europa-Kommissionen.
De borgerlige partier ønsker ikke, at vandrende arbejdstagere har adgang til børnechecken fra dag ét og har endda opfordret regeringen til at tage en sag ved EU-domstolen for at få afklaret sagen.
Samtlige EU-retseksperter, som Berlingske har talt med, vurderer dog, at Danmark vil tabe den sag: »Allerede dengang man indførte det, skrev jeg en artikel om, at det var ulovligt, fordi man ikke kan forlange af folk, at de skal have boet eller arbejdet i Danmark. Og det fik jeg jo ret i. Derfor kan man aldrig vinde den sag ved domstolen, og derfor kan man spørge, om danske skatteydere skal betale Kammeradvokaten mange hundrede tusinde kroner for at føre en sag, vi ikke har en jordisk chance for at vinde,« siger Kirsten Ketscher, der er EU-forsker ved Københavns Universitet og professor i socialret.
Folketingets ja-partier forhandler netop nu om en stor europapolitisk aftale hos europaminister Nick Hækkerup (S). Forhandlingerne har ligget stille i månedsvis, blandt andet fordi regeringen er uenige med Venstre om velfærdsturismen, og det er uvist, om parterne overhovedet kan nå til enighed.
Ifølge EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V), så ønsker partiet, at regeringen laver en udredning af problemernes omfang og et løsningskatalog, der kortlægger mulighederne for at lave optjeningsprincipper og værn mod velfærdsturisme.
Og det holder han fast i trods eksperternes udtalelser til Berlingske:
»Vi vil bare gerne have en diskussion af, hvornår er man vandrende arbejdstager? Er det den første dag på arbejdet, eller er det, når man har været der i en længere periode. Målet er at sikre en rimelig balance mellem at tiltrække arbejdskraft, og det at vi har et skattefinansieret velfærdssystem,« forklarer Jakob Ellemann-Jensen, som også fastholder, at det »måske kan give mening« at tage en sag ved EU-domstolen om børnechecken.
»Jura er ikke en eksakt videnskab, og jura er nu en gang først fastslået, når man har en dom fra en domstol. Det er muligt, at man ikke kan lave optjeningsprincipper, men så må man se, hvad man ellers kan gøre. Med en af SU-dommene så vi netop, at EU-domstolen gik ind og sagde til Tyskland, at I kan ikke gøre det så firkantet, men her er, hvad I så kan gøre. Det kunne være interessant,« forklarer han.
Den Konservative europaparlamentariker Bendt Bendtsen (K) er enig trods juristernes advarsler:
»Det er forkert, at man ikke prøver sagerne af i stedet for, at det er embedsmændene, der sidder og beslutter,« argumenterer han.
Dansk Folkeparti er det parti, som har været mest offensiv for at få indført optjeningsprincipper.
Partiet har ikke et konkret politisk udspil på området, men formand Kristian Thulesen Dahl (DF) har peget på, at man eksempelvis kan indføre en regel om syv års arbejde i Danmark, før man har adgang til velfærdsydelser.
Samtlige forskere, som Berlingske har talt med, vurderer, at EU-retten udelukker en sådan regel, ligesom partiets ønske om et velfærdsforbehold reelt vil betyde, at Danmark er nødt til at melde sig helt ud af EU.
Europaordfører Pia Adelsteen (DF) fastholder dog partiets politik.
»Uanset hvor meget jeg respekterer jurister, så har vi samtidig haft nogle jurister under VK-regeringen, der sagde, at vi sagtens kunne lave optjeningsprincippet om børneydelser, og derfor er vi nødt til at udfordre det her med, at man ikke må diskriminere. Jeg ved godt, at det er diskrimination, det er i hvert fald forskelsbehandling. Jeg synes nu, det handler om ret og rimelighed,« siger hun.
I rød blok er det kun Enhedslisten, der har forslag om værn mod velfærdsturismen, men også her afviser juristerne partiets krav om, at vandrende arbejdstagere ikke skal have mulighed for børnecheck, hvis deres børn bor udenfor Danmark.
Enhedslisten fastholder dog synspunktet:
»Vi foreslår det, fordi det er den rigtige løsning, og så er det sådan set op til regeringen. Det er ja-partierne, der har et problem, fordi de har lovet os, at det er os selv, der bestemmer over vores eget velfærdssystem. Så må de have en plan, der sikrer det,« siger EU-arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen (Ø).
