Foto: Sophia Juliane Lydolph

Vi skal hjælpe og beskytte rigtige flygtninge, men når der er fred i enten hele deres hjemland eller i dele af deres hjemland, så skal de naturligvis hjem igen og bidrage til at genopbygge det land, de flygtede fra.

Ingen forestillede sig, at danskerne skulle blive i Sverige efter 2. Verdenskrig. Nej tværtimod. Man skyndte sig hjem til Danmark for at få fædrelandet og familien på fode igen. Jeg er helt klar over, at nutidens krige i nogen grad er mere komplicerede end 2. Verdenskrig, men princippet må være det samme. Man søger beskyttelse så længe, der er behov for det.

Når tidligere flygtninge gerne vil blive i Danmark, så er det naturligvis fordi, at der er meget stor forskel på velstandsniveauet og mulighederne i det land, de oprindeligt kom fra og Danmark. Men det nytter ikke, at vi både skal huse dem, der er forfulgte, og dem der engang var forfulgte. Det hverken kan eller skal vi.

Jeg mener, at det er en selvfølgelighed, at vi sender alle, der ikke længere er forfulgte, hjem til deres hjemlande. Men jeg har selvfølgelig ikke kunnet undlade at lægge mærke til den voldsomme kritik fra både venstrefløjen og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Kritikken går på, at vi burde lade kvoteflygtninge blive. Kvoteflygtninge er udvalgt af FN-systemet, men det at have fået prædikatet flygtning af FN er ikke det samme, som at man for tid og evighed skal være i Danmark, hvis der er blevet fred i hjemlandet.

Jeg kender ikke et eneste menneske, der ikke ønsker at hjælpe et andet menneske i nød. Men jeg kender masser af mennesker, der ønsker at hjælpe i et tempo og omfang, hvor vi selv kan følge med. Sådan har jeg det også selv. Jeg forstår derfor helt ærligt godt, hvis nogle danskere bliver trætte af at hjælpe, når mennesker, der ikke længere er forfulgte, alligevel får lov til at blive her. Jeg vil ti gange hellere hjælpe et menneske, der har et akut beskyttelsesbehov end et menneske, der kommer fra et land, hvor freden har sænket sig, men som af helt indlysende årsager hellere vil forblive i Danmark og være en del af vort velfærdssystem.

Jeg synes, at det er en fejlslutning og en mangel på forståelse for de bekymringer, som vi er mange der har, når UNHCR kritiserer Danmark. Verden ser sikkert helt anderledes ud, når man sidder i et fint kontor i Geneve og beskuer verden på behørig afstand. Men når man til daglig lever i Danmark, hvor det forholder sig sådan, at alt for mange, der er kommet her som flygtninge, ikke har integreret sig, men i stedet lader sig forsørge af det offentlige og begår kriminalitet, så forstå jeg godt, at man ikke kan se logikken i at insistere på at fastholde disse mennesker i Danmark.

Jeg mener ærligt talt, at det er bedre for både dem og os, at de rejser hjem igen og skaber en tilværelse der, hvor de oprindeligt kom fra. Det er jo også netop princippet i selve flygtningebegrebet, at man får beskyttelse i et andet land så længe, der er behov for det. Derefter rejser man hjem og bygger landet og tilværelsen op. Nøjagtigt som danskerne og europæerne gjorde under og efter 2. Verdenskrig.

 

SMS

Hitter på Facebook