Statoil skal i de kommende år levere alt fra sprinklervæske til fuelolie til det offentlige. Selskabet har vundet et udbud fra Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) og bliver primær leverandør på en ny rammekontrakt. Dansk Shell og Kuwait Petroleum er valgt som alternative leverandører.

For at skærpe priskonkurrencen har SKI involveret en række ministerier, kommuner og halvoffentlige virksomheder, og det betyder, at Statoil-selskaber skal benyttes i enhver leverance, hvor det er muligt. Den ny rammekontrakt betyder en besparelse på 10-30 procent i forhold til den eksisterende aftale, oplyser administrerende direktør Søren Jakobsen, SKI.

- Det virker, når det offentlige står sammen og skærper kravene for at opnå de laveste priser og bedste rabatter, siger han.

/ritzau/