130 medarbejdere hos Royal Greenland i Glyngøre kan miste jobbet. Firmaet vil flytte dele af produktionen til Polen. Forhandlinger med medarbejdere er i gang.

Royal Greenland overvejer at flytte dele af produktionen fra Glyngøre til Polen, og det kan koste 130 medarbejdere jobbet. Ledelsen og medarbejderne gik onsdag i gang med at forhandle om udflytning af filetproduktionen til den nye fabrik i Polen. Der er ifølge Royal Greenland en plan klar for medarbejderne, hvis filetproduktionen flyttes til Polen.

- Denne (planen, red.) indebærer, at alle bliver tilbudt omskoling med henblik på andre produktioner hos Royal Greenland i Glyngøre - eller hjælp til jobsøgning, uddannelse med videre, skriver virksomheden.

Forhandlingerne med medarbejderne om en gradvis udflytning er gået i gang.

- Bliver resultatet en flytning af filetproduktionen, vil dette gradvis kunne ske fra februar måned, står der i pressemeddelelsen fra Royal Greenland.

/ritzau/