På fire år er antallet af personer i Pensam femdoblet. Udviklingen bekymrer pensionskassen.

På blot fire år er antallet af personer i fagforbundet FOAs pensionskasse Pensam femdoblet. Tallet er steget med 375 procent fra 2000 til 2004.

Udviklingen betyder, at pensionskassen er stærkt overrepræsenteret i forhold til antallet af fleksjobbere end resten af befolkningen. På landsplan er 1,2 procent af de beskæftigede i fleksjob, mens andelen blandt Pensams erhvervsaktive medlemmer er på to procent.

Udviklingen bekymrer Dennis Kristensen, der er næstformand i Pensam Liv og forbundsformand i FOA.

- I Pensam har vi et samfundsansvar, som vi gerne vedkender os. Medlemmer med helbredsproblemer skal tilgodeses - både med fleksjob og med den bedst mulige invalidedækning. Men de nye tal viser, at fleksjob er blevet til en offentlig ordning. Der er ikke spor i vejen med fleksjob i den offentlige sektor, men jeg synes, man med rette kan spørge, om den private sektor i samme grad lever op til sit samfundsansvar, siger Dennis Kristensen./ritzau/