Den internationale luftfartsorganisation forventer også milliardtab i 2009 for den lidende luftfartsindustri.

SAS kan sammen med luftfartsindustrien forvente en langvarig krise, der også giver milliardtab i 2009. Det er de dystre toner fra den internationale luftfartsorganisation (IATA). IATA forventer et samlet milliardtab 21,2 milliarder kroner i 2009, og det er kun en lille forbedring i forhold til det nuværende katastrofeår, hvor det ventes at flyselskaberne lander på et samlet underskud på 26,9 milliarder kroner.

- De svære forretningsforhold forventes at fortsætte. Situationen er fortsat trøstesløs, siger IATA's direktør, Giovanni Bisignani.

IATAS økonomiske prognoser bygger på en gennemsnitlig oliepris per tønde på 113 dollars i 2008, og det ventes, at prisen vil ligge gennemsnitligt på 110 dollars per tønde.

Det skandinaviske flyselskab SAS er i fuld sving med sparekniven efter et stormfuldt første halvår af 2008, hvor man landede på et underskud på 1,19 milliarder kroner.

/ritzau/