Psykologien hos forbrugerne afgør, hvornår dansk økonomi kan skimte lys for enden af tunnellen i den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

Danskerne er økonomisk godt polstrede med lønfremgang og skattelettelser i år og udsigt til endnu lavere skat næste år og udbetaling af SP-opsparingen. Men psykologien afgør, om de bruger pengene og skubber gang i væksten eller de putter dem i lommen.

Det siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.

- Vi står i den værste nedtur siden Anden Verdenskrig og hvornår det vender og hvor langvarigt det bliver, kan ingen sige med sikkerhed. Situationen er alt for usikker. Men forbrugerne er økonomisk godt polstrede med skattelettelser, lønfremgang og udsigt til at kunne hæve SP-ordning. Men lige nu holder de på pengene. Der har været et kraftigt fald i boligpriserne og når det sker, falder forbrugernes tillid også, siger Nils Bernstein. Erfaringen viser, at det er et temmelig usikkert instrument at pumpe mere købekraft ud.

- Psykologien bliver afgørende for, om forbrugerne omsætter de ekstra penge i forbrug, eller de putter dem i lommen. Men ryger proppen først af, kan det komme som en ketchupeffekt, siger Nils Bernstein.

Går der hul på forbrugs-bylden, og den indenlandske efterspørgsel stiger samtidig med, at eksporten - som Nationalbanken frygter - udvikler sig meget svagt, vil vendingen komme næste år med en økonomisk vækst på 1,3 procent. Det vil sende betalingsbalancen i underskud - det første i dette årti. Underskuddet vil blive på ni milliarder kroner. Til gengæld vil ledigheden kun stige til omkring 140.000-150.000.

- Der er betydelig usikkerhed forbundet med prognosen. Det er ikke til at sætte dato på, hvornår det bunder, understreger nationalbankdirektøren.

Forbrugertilliden hænger sammen med huspriserne, men Nationalbanken regner med fortsatte fald på fem procent i år og en procent næste år. Hvis forbrugerne fortsætter med at holde pengene i lommen vil den økonomiske vækst næste år kun blive på 0,6 procent. Ledigheden vil stige til 160.000, men til gengæld vil der være overskud på betalingsbalancen på ni milliarder kroner. Allerede inden årets udgang vil ledigheden runde 100.000, venter Nils Bernstein.

/ritzau/