I sidste uge mistede Saseline Sørensen og Frederik Fetterlein deres ufødte barn ved en spontan abort. Det skriver B.T. onsdag.

Bryllupsglæde og babylykke blev vendt til tragedie i sidste uge, da Saseline pludselig fik smerter og aborterede.

- Vi er begge to meget kede af det, og derfor er det svært at tale om det, siger en medtaget Frederik Fetterlein til B.T.

- Det skete bare lige pludselig. Fuldstændig uventet. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, siger han.

Siden parret opdagede, at de ventede barn, besøgte de Saselines familie i Malaysia, hvor de kunne overbringe de dobbelt-glædelige nyheder.

Ikke bare fik Saseline ring på fingeren - hun skulle også have sit første barn med den kendte tennisspiller.

- Det er noget lort, men der er jo ikke noget at gøre ved det. Man kan græde over det, men livet må gå videre, og lige nu vil jeg gerne glemme det, siger Frederik Fetterlein.

- Vi snakker selvfølgelig meget om det med hinanden. Og som par skal vi nok klare den. Vi elsker hinanden, og vores følelser er fuldstændigt uændrede, fortæller han.

piquet