Tobias rabler, så det er en fryd. Visesangen er udskiftet med hip-hop.
Efter Dan Turells død har jeg ofte savnet den rablende musik, som poeten skabte sammen med lydprofessor Halfdan E. Men nu kommer Tobias Trier til undsætning.På sit album nummer fem har Dea Triers Mørchs og Troels Triers dreng nemlig lagt visesangen på hylden. Og istedet har den 34-årige familiefar skabt et jublende hip-hop/pop album af den gamle skole, hvor både Dan Turell, MC Einar og Beck manes frem i tankerne.
Han er politisk på »Ytring til det danske folk«. Han er fint melankolsk på »Måger«. Han er grov og sjov på »Morgensex« (det kune næsten være Røde Mor). Og på albummets bedste sange »Tilfældig dag i november« og »Jeg slap ud« er Tobias det hele på én gang.
»Krydsklip« er iørefaldende, rytmisk og pågående. Der er ikke ét gram fedt på det præcise og sjove tekster. Og på forunderlig vis fungerer det hele på én gang som en kærlighedserklæring og en opsang til danskheden.
