Landmand fandt chauffør dræbt under læsning af kreaturer i Eg ved Grindsted.

Den 62-årige chauffør Bjarne Voss Jensen fra Hejnsvig ved Grindsted blev onsdag dræbt i en ulykke på en landejendom i Eg.

Ejeren af ejendommen fandt den 62-årige mand klemt ihjel i læsserampen på hans lastbil. Han havde været i færd med at læsse kreaturer.

Læsserampen kunne aktiveres af et apparat, som chaufføren havde i lommen. Muligvis kom han af vanvare til at aktivere lukkemekanismen, men der var ingen vidner til ulykken, oplyser Sydøstjyllands Politi.

/ritzau/