Natten til onsdag blev to familier i henholdsvis Hvidovre og Tommerup Stationsby på Fyn ofre for brutale overfald og røverier i deres eget hjem.

Det første røveri skete i en villa på Gammel Køge Landevej i Hvidovre, hvor to gerningsmænd brød ind ved hjælp af en kniv og et koben og kort efter slog den 51-årige beboer flere gange. Herefter tvang de deres offer til at udlevere et endnu uopgjort beløb i kontanter. Og stak af fra stedet. Røverne beskrives begge som arabisk af udseende. De kørte væk fra stedet i en ældre rød personbil – muligvis en VW Golf. I Tommerup Stationsby gik det ligeledes ud over en 51-årig mand. Han lå og sov på husets 1. sal sammen med sin kone, da de hørte lyde fra stueetagen. Da han gik ned for at se, hvad det var, overraskede han en indbrudstyv inde i huset. Herfra udviklede det sig til et røveri, idet gerningsmanden slog den 51-årige tre-fire gange i ansigtet med knytnæve. Derpå råbte han på et udenlandsk sprog ud af havedøren til en medhjælper, som holdt i en bil og ventede. Gerningsmændene, som ofret mener talte et østeuropæisk sprog, stak af fra stedet med et kamera og to mobiltelefoner.