Lørdag var Tina Lund på vild polterabend gennem København indre by, der inkluderede hestetur på strøget, paintball-krig i kaninkostume og fest på Remees diskotek 'Zen'. Tina Lund fortæller:

- Jeg var ude i stalden og på vej ud for at ride, da min norske veninde, der var på besøg, kom ud til mig klokken ni om morgenen. Det var min sidste friweekend inden brylluppet, så jeg havde da gjort mine tanker, men jeg havde ingen anelser, da de pludselig kørte mig ind til Strøget i København, hvor der ventede flere piger, fortæller Tina Lund til bt.dk.

SE BILLEDERNE: Her er Tina Lunds nye liv som papmor

SE BILLEDERNE: Tina Lund - Danmarks frække hestepige

Tina Lunds 17 veninder, der blandt andet talte Lisa Lents og Stine Kronborg, havde gjort Tina Lunds kæreste, den tidligere fodboldspiller Allan Nielsens, datters pony klar til en tur gennem Strøget. Ud for at sælge kys.

- Det var simpelthen så pinligt. De gav mig lyserødt tøj på og noget på hovedet, og så skulle jeg sælge kys for fem kroner stykket. Mine veninder var rimelig hardcore og ville bare have, der skulle tjenes penge, så de gik ind i butikkerne og fik tilfældige mænd ud og købe kys. 

Tina Lund red en halv times tid gennem Strøget og tjente omkring 200 kroner, før veninderne endelig slap hende fri ved Nyhavn.

- Der var nogle af mændende, der kyssede ponyen i stedet for mig. Det var ret pinligt, men det var jo gode penge, griner Tina Lund.

Efter hesteturen spiste de brunch for derefter at tage ud og skyde med paintball. Igen havde veninderne en overraskelse i ærmet.

- De gav mig et kaninkostume på, og det gjorde simpelthen så vildt ondt. De andre havde jo bare almindelige paintball-dragter på, men jeg skulle være en hvid kanin.

Så tog polterabend-holdet ud og spise for til sidst at slutte aftenen af på Remees natklub 'Zen'.

- Allan(Nielsen red.) kender jo Remee rimelig godt, så de havde arrangeret et fint bord til mig.

Allan Nielsen var ikke med til festen, men var istedet til en anden vens polterabend. Han har endnu ikke haft sin egen

Tina Lund og Allan Nielsens bryllup afholdes 20. august ved Næsbyholm slot.