Den 60-årige skuespillerinde Carrie Fisher er død. Det oplyser familien i en pressemeddelelse via people.com.

Det er blot få dage siden, at Carrie Fisher, der er verdensberømt for sin rolle som prinsesse Leia i de legendariske 'Star Wars'-film, fik et hjerteanfald ombord på et fly fra London til Los Angeles i USA fredag den 23. december blot 15 minutter inden landing.

I en meddelelse tirsdag, skrevet af f familiens talsmand på vegne af Star Wars-stjernens datter, står der ifølge people.com:

'Det er med meget stor sorg, at Billie Lourd bekræfter, at hendes elskede mor Carrie Fisher sov stille ind i morges kl. 08.55. Hun var elsket af hele verden, og hun vil blive savnet forfærdeligt. Hele vores familie takker for jeres tanker og bønner'

Carrie Fisher blev født i Beverly Hills i Californien, som datter til showbiz-veteranerne Debbie Reynolds og Eddie Fisher, og er uddannet fra Central School of Speach and Drama i London.

Udover glansrollen som prinsesse Leia, har hun også medvirket i 'The Blues Brothers', 'Da Harry mødte Sally' og Woody Allens 'Hannah og hendes søstre'.

Hun har tidligere været gift med musikeren Paul Simon.

Herunder kan de se billeder fra Carrie Fishers liv: 

Carrie Fisher.
Carrie Fisher.
Vis mere

Carrie Fisher ankommer til præmieren af "Star Wars, The Force Awakens" i Leicester Square, London, December 16, 2015.
Carrie Fisher ankommer til præmieren af "Star Wars, The Force Awakens" i Leicester Square, London, December 16, 2015. Foto: PAUL HACKETT
Vis mere

Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

Foto: KEVORK DJANSEZIAN
Vis mere

Foto: LEON NEAL
Vis mere

Carrie Fisher
Carrie Fisher Foto: Riccardo Ghilardi
Vis mere