Heidi Klum er efter en lang modelkarriere vant til at vise sig frem uden så meget tøj på kroppen. Men nøgenhed har altid været naturlig for hende, afslører hun i et stort interview.

Den 36-årige supermodel Heidi Klum elsker at være nøgen.

Ja faktisk har hun så afslappet et forhold til nøgenhed, at hun intet problem har med at rende rundt uden tøj på, når hun er sammen med sine forældre.

Det fortæller hun i et interview med Tatler Magazine, som Daily Mail bringer i uddrag.

Om det afslappede forhold til nøgenhed, siger hun:

- Jeg tror, det skyldes, at jeg er vokset op i et hjem, hvor alle var meget afslappede om det (nøgenhed, red.). Mine forældre var nøgne hele tiden. Og det er de også i dag. Det er ikke sådan, at de er hippier og løber nøgne rundt, men hvis man for eksempel er i bad, er der ingen, der tænker på at lukke døren.