Anders Lund Madsen er blevet nomineret til Årets Bedste Tv-vært til Tvfestivalen, mens Casper Christensen på den konkurrende kanal er forbigået. Men Casper er bare glad.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De har drillet hinanden lidt i medierne, men nu hvor nomineringerne af årets bedste tv-vært ved TVfestivalen er offentliggjort, er der kun gode miner og lykønskninger i luften.

Det Nye Talkshow på DR med Anders Lund Madsen i spidsen er blevet godt modtaget af danskerne, og Madsen er derfor også nomineret til titlen 'Årets Bedste Tv-vært'. På den konkurrerende kanal Tv2 har komikeren Casper Christensen atter forsøgt sig som vært på det også velsete Live Fra Bremen, men der var ingen nomineringer.

- Jamen, det er bare godt for Anders. Nu er jeg nok også den, der går mindst op i sådan noget med priser, og vi er jo gode venner privat, så det er da bare godt, fortæller Casper Christensen bt.dk

- Alt det med at vi driller hinanden og deler gæsterne imellem os er et pressestunt, så jeg er bare glad på hans vegne. Og så modtager jeg sikkert en æres Bodil eller sådan noget snart, siger han grinende.

De nominerede til titlen som Årets Bedste Tv-vært er:
Hans Pilgaard
Signe Lindkvist
Morten Spiegelhauer
Lisbeth Østergaard
Ida Wohlert
Mikkel Beha Erichsen
Anders Lund Madsen
Kim Bildsøe Lassen