Skal man tro en spansk journalist, var det én kamp, der ændrede Neymars holdning til at spille i Barcelona.

Tidligere i år smadrede Neymar PSG, da han og Barcelona vandt 6-1. To mål og én assist lavede brasilianeren i sin vel nok bedste optræden for Barcelona. Han var altoverskyggende og kampens helt store oplevelse.

Men skal man tro den spanske forfatter og journalist Ramon Besa, så kan det meget vel have været den kamp, der gjorde, at Neymar vil væk fra Barcelona. Det skriver han i El Pais.

Således kunne man dagen efter storsejren se holdkammeraten Lionel Messi præge samtlige sportsavisers forside dagen efter. I et øjeblik af eufori hoppede han op på en bandereklame og poserede i en triumferende positur, som indkapslede kampens magi.

TOPSHOT - Barcelona's Argentinian forward Lionel Messi celebrates their victory at the end of the UEFA Champions League round of 16 second leg football match FC Barcelona vs Paris Saint-Germain FC at the Camp Nou stadium in Barcelona on March 8, 2017. / AFP PHOTO / LLUIS GENE
TOPSHOT - Barcelona's Argentinian forward Lionel Messi celebrates their victory at the end of the UEFA Champions League round of 16 second leg football match FC Barcelona vs Paris Saint-Germain FC at the Camp Nou stadium in Barcelona on March 8, 2017. / AFP PHOTO / LLUIS GENE Foto: LLUIS GENE
Vis mere

Eneste problem var, at Neymar følte sig overskygget. Hvis en sådan præstation, som den, han havde leveret aftenen forinden, ikke var nok til at lande forsiderne, hvad skulle der så til?

Det var ifølge Ramon Besa i dét øjeblik, Neymar indså, at så længe han spiller i Barcelona, vil han altid være nummer to - efter en vis argentinsk troldmand. Og 25-årige Neymar er nået til et sted i sin karriere, hvor egoet ikke længere tåler at spille andenviolin.

Han vil være på et hold, hvor han kan dominere, og hvor han ikke skal spørge om lov, før han tager et straffespark. Et sted, hvor han kan være den 10'er, han er, når han spiller på det brasilianske landshold.

Neymar er på jagt efter Den Gyldne Støvle og Balon d'Or, der siden 2009 har stået skiftevis Lionel Messi og Cristiano Ronaldo på. Nu mener Neymar ifølge El Pais' Ramon Besa, at han er god nok til at han kan stå øverst på skamlen, og det får han muligheden for at bevise i PSG.

For Paris Saint-Germain har ikke kun den absurde mængde penge til at købe Neymar fri af sin kontrakt. De har også et hold, der ikke har én verdensstjerne, der overskygger alle andre. Det er et hold, som nærmest er selvskrevne Champions League-deltagere og som kan bygge sig op om Neymar.

Nu kan Neymar endelig få lov at skinne, som han mener, han kan.

Og så er der pengene. Neymars familie havde ikke mange penge, da han voksede op, og så snart faderen indså, at der var penge at tjene på Neymars talent, har de udnyttet det. Han har lavet reklamer for uendeligt mange virksomheder, og spundet gulv på sin heltestatus i hjemlandet og den europæiske fodboldscene.

Nu mener BBC så at vide, at Neymar underskriver en fem-årig kontrakt til en værdi af 1,66 milliarder kroner. Således rapporterer de, at hans ugeløn ligger på intet mindre end 6,4 millioner kroner. Det må vurderes at være alt rigeligt til, at familien kan leve en nogenlunde livsstil resten af livet.

Neymar har samtidig også en stor kærlighed til sit hjemland og den by, Praia Grande, han kommer fra. Således har Neymar bygget Neymar Jr. Instituttet, som er et sted, hvor fattige børn fra byen kan kombinere fodbold, uddannelse og sundhedssikring.