'Skaf nogle større boller!' lyder det, da det viser sig, at Betty Glosteds bare bryster så at sige overdøver bagværket.
Det er sjovt. Men det er der alt for meget andet, der ikke er i 'Calendar Girls' – selv i denne scene, som burde være højdepunktet af rørende morskab: nemlig dér hvor alle de midaldrende husmødre lader sig fotografere – ikke nøgne, men »afklædte«, som det hedder i teksten, der funklede på film (og på engelsk!) med Helen Mirren og Julie Walters i hovedrollerne.
Rutinerede og seje sild
På teatret går det ikke nær så godt. Der er noget støvet sandkage over forestillingen! Den er umådeligt gammeldags og hverken skæg eller rørende nok til rigtigt at fænge. Det er underlig – for det er rutinerede, seje sild, der har rollerne som de engelske koner, der får nok af foredrag om tevarmerens historie og broccoliens biologi og smider kludene i deres ret alternative husmorkalender.
Desværre er der ikke spor alternativt over Piv Bernths opsætning. Hun er utvivlsomt klar over, at teksten i mange scener bare tøffer fremad og skruer derfor op for tempoet, så forestillingen bliver mere hektisk end morsom.
Spilles effektivt og rørende
De mere eller mindre midaldrende medlemmer af husmorforeningen i Yorkshire spilles mere effektivt end rørende af Sonja Oppenhagen, Jannie Faurschou, Lisbeth Gajhede, Betty Glosted, Susanne Saysette og Kirsten Saerens – den sidste er slet ikke til at stå for!
Hver især er de alle gode, men deres samspil mangler overbevisning i denne teater-version af en meget bedre historie fra det virkelige liv: den om hvordan generte kvinder smed hæmninger og tøjet til en kalender, der bare skulle skaffe penge til en ny sofa i hospitalets venteværelse, men som blev en så kæmpe succes, at den har skaffet en ny hospitalsfløj og millioner til kræftforskning!
'Calendar Girls'. Af Tim Firth. Iscenesættelse: Piv Bernth. Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Odense Teater til 16. oktober. Derefter Danmarks-turné.
