Direktørenes lønninger er vokset voldsomt de seneste to årtier, og alt tyder på, at tendensen vil fortsætte.
Carlsbergs tomandsdirektion med Jørgen Buhl Rasmussen og Jørn P. Jensen modtog sidste år tilsammen 40 mio. kr., mens de seks direktionsmedlemmer i A. P. Møller - Mærsk i gennemsnit fik 16,5 mio. kr.
De fem personer i Novo Nordisk-direktionen måtte i 2010 nøjes med gennemsnitligt 12,1 mio. kr.
SE BILLEDERNE: Så meget tjener de danske top-chefer
I 1994 fik et direktionsmedlem i det daværende KFX-indeks - de førende selskaber på fondsbørsen - i gennemsnit en årsløn 2,4 mio. kr. Ti år senere var beløbet vokset til 6,0 mio. kr., og sidste år indkasserede direktionsmedlemmerne fra selskaber i det toneangivende C20-indeks gennemsnitligt 8,9 mio. kr.
På 16 år har direktionsmedlemmerne i de store virksomheder næsten fået firedoblet deres løn, mens timelønnen for almindelige lønmodtagere ifølge DA's lønstatistik er steget med 80 procent i samme periode.
Historien om udviklingen i de danske cheflønninger er både en historie om internationalisering og om den variable løns gennembrud. Samtidig hører det med, at de store danske virksomheder er blevet langt større de seneste årtier, og at opgaven som topchef er vokset.
Den måske vigtigste forklaring på lønhoppet på de danske direktionsgange er indflydelsen fra udlandet. Arbejdsmarkedet er blevet mere internationaliseret, og danske topchefer har haft et løngab op til ledelserne i tilsvarende virksomheder i de fleste europæiske lande.
Revisions-og rådgivningsvirksomheden PricewaterhouseCoopers ( PWC's) danske ekspert i ledelsesaflønning, partner Lars Holtug, er overbevist om, at der fortsat vil være betydelige lønstigninger til danske topchefer det kommende årti. Han understreger, at lønningerne stadig ikke er på niveau med lønningerne i tilsvarende stillinger rundt om i Europa.
SE BILLEDERNE: Så meget tjener de danske top-chefer
- Danske direktører har de seneste to årtier indhentet noget af lønefterslæbet i forhold til direktører i virksomheder af samme størrelse i resten af Europa. Den udvikling er næsten uundgåelig på et internationalt arbejdsmarked, siger Lars Holtug.
Selv om det er blevet moderne at tale om det internationale arbejdsmarked, er der fortsat langt imellem de udenlandske navne på de absolutte topposter i dansk erhvervsliv. C20-selskabernes absolutte topposter er befolket af danskere; til gengæld er der gradvist kommet flere udlændinge ind i ledelseslaget umiddelbart under direktionen. Det gælder f. eks. i A. P. Møller - Mærsk og i Carlsberg, hvor halvdelen af den ti personer store topledelse, Executive Committee, nu er udlændinge.
SE BILLEDERNE: Så meget tjener de danske top-chefer
Derudover fremhæver Lars Holtug, at de store danske virksomheder skal være i stand til at tiltrække kompetente landechefer og ledere af de udenlandske datterselskaber på lokale lønvilkår.
Det kan igen påvirke lønniveauet på de danske direktionsgange.
- Når landechefen eller lederen af et stort udenlandsk datterselskab får en høj løn, vil det også have en afsmittende effekt på de danske topledelser. Den absolutte topledelse skal jo gerne have mere i løn end landecheferne i Europa. Alt andet er ulogisk og kan skabe uheldige incitamentsstrukturer, siger Lars Holtug.
Med andre ord: Når Novo Nordisk, Carlsberg eller andre store danske virksomheder lønner landechefer i f. eks. Tyskland og Storbritannien på lokale lønvilkår, vil det også smitte af på ledelserne i Bagsværd og på Valby Bakke. En anden væsentlig forklaring på det stigende lønniveau skal findes i de variable lønningers indtog.
I USA har langt hovedparten af topchefernes løn i flere årtier bestået af incitamentsaflønning i form af bonusser, aktieoptioner og aktier. Tendensen med mere præstationsafhængig aflønning begyndte at vinde frem i Europa i 1990' erne, og fra år 2000 accelererede udviklingen.
Aktieoptioner blev pludselig en vigtig del af den samlede lønpakke, og incitamentsaflønningen - som de variable lønninger også bliver kaldt - bliver fortsat vigtigere i de fleste europæiske lande.
- Incitamentsaflønningens fremmarch siden årtusindeskiftet har ført til store lønstigninger.
Historisk har danske selskaber været sene til at indføre incitamentsprogrammer, men det er gradvis begyndt at fylde mere, og derfor er danske topchefer begyndt at hale lidt ind på deres kolleger i udlandet, siger professor på Institut for Finansiering på CBS, Ken L. Bechmann, der har specialiseret sig i ledelsesaflønning.
Han peger på to forklaringer på, hvorfor variabel løn driver de samlede lønpakker i vejret. For det første er den variable løn mere usikker end den faste, og øget usikkerhed vil få de fleste til at forlange en større forventet samlet lønpakke. Det kan på sin vis sammenlignes med, at det forventede afkast ved usikre aktier over tid skal være større end ved de mere sikre statsobligationer.
For det andet har der specielt tidligere været en tendens til, at den variable del blot blev lagt oven i den faste løn, når aflønningsformerne er blevet ændret.
- Det har måske været en måde, hvorpå bestyrelserne har sikret, at nye lønsystemer er blevet godt modtaget på direktionsgangene, siger Ken L. Bechmann.
