Flere velgørende organisationer skal have mulighed for at indsamle penge på gågaderne, foreslår et ekspertudvalg under Justitsministeriet. Det vækker vrede blandt de erhvervsdrivende.

Man skal ikke gå mange skridt ned af en dansk gågade, før man møder dem: Unge, energiske mennesker, de såkaldte »facere«, der med brede smil sælger god samvittighed og medlemskaber til velgørende organisationer.

Ni organisationer har lige nu lov til at kontakte folk på gader og stræder, men står det til et ekspertudvalg under Justitsministeriet skal kredsen udvides betragteligt. I dag må facerne kun hverve medlemmer, men i en ny betænkning foreslår udvalget, at de også skal have mulighed for at indsamle penge.

Det vil åbne døren for organisationer, der ikke har medlemmer, men udelukkende er baseret på donationer - eksempelvis AIDS-Fondet, Plan og Børnefonden.

- Deres aktiviteter ligner på mange punkter de andres, så vi mener, at de skal ligestilles med de foreninger, der i dag har mulighed for at benytte sig af gadehvervning, siger advokat Sys Rovsing, der er formand for Udvalget om revision af reglerne om offentlige indsamlinger.

Det er en melding, der giver kuldegysninger hos mange af landets forretningsdrivende. Cityforeningerne i de største byer har gentagne gange forsøgt at få sat en stopper for den såkaldte face2face-metode, og udsigten til endnu flere facere i gadebilledet vækker vrede og undren.

- Vi forstår, at organisationerne arbejder for et godt formål, men folk synes, at facerne er irriterende. Når de ser en facer, går de i en stor bue udenom. Det går ud over butikkerne i de områder, hvor facerne stiller sig, siger direktør Jan Michael Hansen fra Københavns City Center.

Samme holdning har man i Aarhus City Forening. Direktør Claus Bech mener ikke, at de velgørende foreningers aktiviteter går ud over forretningernes omsætning, men de giver kunderne en dårlig oplevelse.

- Facerne opleves som meget påtrængende. Vi får så mange henvendelser fra folk, der er trætte af at blive antastet igen og igen på de centrale gader og pladser, og det må vi reagere på, siger Claus Bech, der mener, at foreningerne vil spænde ben for sig selv, hvis der bliver sendt flere facere på gaderne.

- Jo flere der kommer ud i byrummet, jo mere irriteret bliver folk, konstaterer han.

Hos Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, mener generalsekretær Robert Hinnerskov ikke, at cityforeningerne skal frygte, at facerne overstrømmer deres forretningsstrøg. Han glæder sig over, at flere organisationer får mulighed for at benytte sig af gadehvervning, men understreger, at der er grænser for, hvor mange der er plads til.

- Face2face kræver store ressourcer, og man gør det kun, hvis man er rigtig dygtig til det. Ingen er interesseret i, at gaderummet bliver overbebyrdet, så foreningerne, der benytter sig af metoden, vil også fremover koordinere det med hinanden, siger Robert Hinnerskov.

I AIDS-Fondet venter man på, at forslaget bliver til lov, før man beslutter, om man vil benytte sig af metoden.

- Gadehvervning kommer med i paletten, når vi skal overveje, hvordan vi får flest til at støtte vores sag. Men der er i forvejen rift om pladserne på gågaderne, så det må vi også tage i betragtning, siger presseansvarlig Ida Brix.

Justitsminister Morten Bødskov (S) forventer at samle udvalgets anbefalinger i et lovforslag, der skal til afstemning i næste folketingssamling.