Brønderslev-børnenes skæbne kommer til at få betydning for utallige danske børn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den mest positive nyhed er, at langt flere end tidligere slår alarm overfor de sociale myndigheder, når der er mistanke om, at et barn har brug for hjælp.

Dermed vil mange sager sandsynligvis blive opdaget langt tidligere, end det var tilfældet i Brønderslev.

Lolland Kommune blev i forbindelse med sagen mistænkt for at have undladt at tvangsfjerne børnene for at spare penge.

Og det problem har bistandsadvokaten for den ældste datter adresseret i et forslag til ændring af familieindsatsen, som hun præsenterede for Folketingets Socialudvalg for to uger siden.

Staten skal betale

Mona Meelberg mener, at tvangsfjernelser skal overgå fra kommunerne til staten, så en kommunes dårlige økonomi ikke bliver et parameter, når man overvejer at tvangsfjerne et barn. Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, udtalte bekymret i maj:

- Faldet i anbringelser er så markant og drastisk, at det kun kan skyldes, at kommunerne er pressede og derfor vælger billigere løsninger. Den kommunale pengekasse er så tom, så jeg er bekymret for, om man gør det, man ved, man burde gøre.

Advokaten advarer

Mona Meelberg advarer dog også imod, at den øgede fokus på, hvor galt det kan gå, kan udmønte sig i for mange tvangsfjernelser.

- Jeg forstår godt, at man kan tænke, at vi må hellere lige fjerne lidt flere børn, efter at vi både har haft sager som Tøndersagen og Brønderslevsagen. Men det er ikke lovgivningen, der er problemet. Det er behandlingen af sagerne, siger hun til Politiken.

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser at gøre tvangsfjernelser til en statslig opgave.