Det er to hold på vej i hver sin retning, som mødes i denne kamp. AaB startede sæsonen flot, men er siden gået totalt i stå.

Det skal med i det overordnede billede, at AaB har præsteret bedre end det ene point, de har hentet i de seneste syv kampe, men det skal så også med, at holdet har vist meget stor uskarphed. Christian Bassogog har masser af fart og er uortodosk, men målfarlig er han ikke - alligevel er han stadig AaB’s topscorer med tre mål sammen med Marco Meilinger, hvilket understreger de offensive problemer, som AaB har.

Den teknisk stærke peruvianer Edison Flores er i øvrigt stadig ude med en skade, hvilket ikke skal gøre nordjydernes problemer mindre. De møder et Randers-hold, som modsat virker meget afklarede med hvad de gør. Holdet arbejder benhårdt og er meget svære at score imod, og offensivt har man så teknisk stærke Kasper Fisker og ikke mindst de to angribere Mikael Ishak og Marvin Pourié.

Det er begge angribere, som viser god form og som virker til at passe godt sammen, og som ikke mindst er gode til at spille på omstillinger, hvilket kan blive en afgørende faktor i denne kamp, hvor man må formode, at AaB trods krisen forventes at tage styring på kampen, da det er hvad holdet normalt gerne vil.

Selvfølgelig bliver AaB ikke ved med at tabe, men som de to hold leverer netop nu, er det modsat også meget svært at skaffe til, at AaB skal være favoritter. Randers bliver derfor dagens udstik, men da kronjyderne ofte spiller uafgjort, vælger vi her en variant, hvor pengene kommer tilbage ved et uafgjort resultat.

AaB - Randers 2 (uafgjort tæller ikke)
Odds 2,04 hos Unibet
Spilstop fredag 25/11 klokken 18:00
Indsats 200 kroner