Stalking er i dag ikke kriminelt, og det gør det svært at stoppe. Det er svært at stoppe stalkere, som den Livvagternes statsminister og hans kone blev udsat for i gårsdagens afsnit, og grov chikane bør kriminaliseres, mener strafferetseksperten Gorm Toftegaard Nielsen.

- I virkeligheden er det en meget grov krænkelse, hvis du bliver vækket hver nat kl. 3. Det er meget ødelæggende for folk. Det er bevidst chikane, og derfor kan jeg ikke se noget problem i at kriminalisere det direkte, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Skal først have polititilhold
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal et tilhold til, før det kan straffes, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

- Som loven er nu, er det at forfølge et andet menneske ikke en strafbar handling.

- At en stalker hver dag står ude foran den kendtes hus eller i supermarkedet, hvor den kendte handler, uden at sige noget, er ikke strafbart.

- Først når stalkeren aktivt prøver at få kontakt til offeret eller ringer, kan det kategoriseres som chikane. Chikanen kan dog først straffes, når politiet har givet stalkeren et tilhold, der forbyder ham at kontakte offeret.

- I Norge kan man straffe for chikane, uden at der på forhånd er givet et polititilhold, og den ordning mener professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen, at man med fordel kan indføre i Danmark.