Hun vil vente og se tiden an. Måske er det ikke så slemt, som vi går og tror. Han kræver handling. Nu! Hun vil have vækst, så vi kan udvikle os ud af problemerne. Han vil have minusvækst, så vi sætter en prop i problemet.
B.T. har sat Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og Rasmus Nordqvist fra Alternativet stævne på Christiansborg.
Deres vælgere er dem, der står længst fra hinanden, når det gælder spørgsmål om klima.
Det viser en ny måling, B.T. har fået foretaget hos YouGov.
Er klimaforandringerne menneskeskabte eller ej?
Vermund: En del af dem er. Der er fuldstændig enighed om, at menneskelig udledning af CO2 har en indflydelse på vores klima. Der er til gengæld uenighed om, hvor stor en indflydelse det har.
Jeg har et forsigtighedsprincip, hvor jeg siger, at der er ikke nogen grund til, at vi bliver vanvittig bange, men vi skal samtidig være varsomme og bevæge os i den rigtige retning, hvis det skulle vise sig, at vi har en stor indflydelse på det.
Men hvis det viser sig, at vi ikke har en ret stor indflydelse på det, så skal vi sikre, at de tiltag, vi gør i mellemtiden, ikke er nogen, der skader os.
Hvis vi ofrer en masse mennesker eller vores økonomi for at jagte en klimadagsorden, så har vi gjort det galt.
Rasmus Nordqvist, kan du forstå, at der er nogen danskere, der ikke er overbevist om, at det er vores skyld det hele?
Nordqvist: Nej!
Jeg er færdig med at diskutere, om det er menneskeskabt eller ej.
Vermund: Der er ikke tvivl om, at vi mennesker påvirker klimaet. Der er tvivl om, hvor meget der skyldes naturfænomener, og hvor meget der er menneskeskabt.
Jeg synes, man skal tage forskningen alvorligt, og jeg synes, at man skal benytte sig af de muligheder, vi har, for at forbedre situationen, men det skal ske med hensyn til de mennesker og vores økonomi, som det går ud over. Hvis man afsætter nogle ressourcer til én ting, så er der noget andet, vi ikke har råd til.
Nordqvist: Vi har fra nu og til 2030 til at handle i. Det har konsekvenser de næste 80 år. Hvordan er det, planeten ser ud for vores børn og børnebørn? Det er derfor, jeg siger, at jeg har ikke behov for at diskutere, om det er menneskeskabt eller ej.
Selv med 1,5 graders stigning er konsekvenserne store. 70-90 procent af koralrevet forsvinder, og vi kommer til at se hele folkefærd i Stillehavet, hvis lande forsvinder. Det er den alvor, jeg gerne vil have i debatten.
Rasmus, køber du Pernilles argument om, at vi ikke kan få råd til det hele på en gang?
Nordqvist: Vi kan ikke blive ved, som vi lever i dag. Det handler ikke om at flytte lidt penge over til klima. Det handler om at omtænke vores systemer, så vores samfund bliver CO2-neutralt. Det handler ikke kun om økonomi, det handler om, hvordan vi skaber nogle andre systemer, der ikke er baseret på kontinuerlig ekstrem-vækst. Hvordan skaber vi et samfund, der er baseret på nulvækst.
Vermund: Det er nok der, vores politik adskiller sig allermest.
For mig er det fuldstændig afgørende, at vi har en økonomisk vækst, der skal til for at udvikle de teknologiske løsninger, som kan forbedre situationen.
Mennesker skal blive sundere, have det bedre, og færre skal dø af hungersnød.
Nordqvist: Pernille, vi kan jo bare se, at CO2-udledning og vækstkurven følger hinanden. Derfor siger vi: Kan vi løse det her inden for det system, hvor vi tror på, at vækst er det, der redder hele verden.
Vermund: Sandsynligheden for, at vi vil sætte hele verden tilbage, hvis vi får minusvækst i vesten, er gigantisk. Prøv at se på lande, hvor det går dårligt økonomisk. De slår jo hinanden ihjel, og jeg synes simpelthen ikke, at det er rimeligt, at man skal ofre menneskers liv for en klimadagsorden.
Nordqvist: Jeg er bare ikke særlig interesseret i at gøre verdens otte rigeste, som ejer det samme som den fattigste halvdel af kloden, rigere.
Vi er globalt set blevet rigere og rigere, men vi har ikke fået gjort nok ved problemerne.
Er du bekymret for klimaforandringer?
Vermund: Jeg kan godt være bekymret, når jeg ser på den alarmistiske tendens, der er i klimapolitikken. Når jeg hører, hvordan mine egne børn kommer hjem og er præget i skolen og af medierne, så de tror, at jorden går under om to årtier, så er jeg lidt bekymret.
Nordqvist: Jeg er allermest bekymret for den mangel på handling og politiske ansvarlighed, som vi ser i dag. Når vi nu ved, at vi skal femdoble vores klimaambitioner for at holde op på 1,5 graders temperaturstigning, og man så ser, at verdens politikere ikke rigtig byder ind med noget på COP24, der netop er afholdt, så bliver jeg rigtig bekymret.
Den mangel på handling er der nogen andre, der skal betale for, og jeg har ikke lyst til at sende den regning videre.
Hvad betyder klimaforandringer for din hverdag?
Nordqvist: Jeg spiser ikke kød, jeg har ikke bil, jeg tager offentlig transport, og jeg flyver ikke ret meget privat. Jeg flyver meget i forbindelse med mit arbejde, og så er der ikke plads til, at jeg kan rejse så meget privat.
Vermund: Det bedste, vi kan gøre i vesten, er at blive klogere og sikre, at løsningerne bredes ud til den del af verden, der ikke har vores muligheder.
Nordqvist: Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det er et politisk spørgsmål. Det er strukturelt, vi skal håndtere det her. Det handler ikke om den enkeltes ansvar.
Det er derfor, vi skal bruge skatter og afgifter til at regulere adfærd med.
Vermund: Ja, det vil jeg så overhovedet ikke.
Hvad man gør privat, det må man helt selv om. At begrænse folk i, om de spiser kød eller suppe, det må folk klare privat, så længe de ikke generer andre..
Nordqvist: Det handler om, at vi er nødt til at gøre det billigt at gøre det rigtige og dyrt og besværligt at gøre det forkerte. Og det er politisk valg.
Til slut skal de to politikere rangere, hvor vigtigt de mener, klimapolitik er i en valgkamp. Rasmus Nordqvist mener, det er det vigtigste. Pernille Vermund rangerer det som et sted i top-10. Hun fortsætter debatten efter slutfløjt:
Vermund: Når man taler om, at klimapolitik er det vigtigste, så er det lidt som en forstadsfrue, der siger, at hun bare vil have et eller andet og fuldstændig glemmer, at pengene skal komme et sted fra.
Nordqvist: Mange tænker, at økonomien er målet. Men jeg vil gerne ændre systemet, for vi kan se, at vækst hænger sammen med stigende CO2-udledning.
