I december stod den ukrainske præsident Zelenskyj der pludselig. Få kilometer fra frontlinjen i den østukrainske by Bakhmut. Signalet var ikke til at tage fejl af.

Siden har situationen i Bakhmut udviklet sig i en stigende negativ retning for Ukraine. Det er et ydmygende billede fra Wagnergruppen et direkte bevis på.

Billedet blev delt på det sociale medie og chatprogram Telegram tirsdag.

På det ser man fire personer iført camouflagetøj med våben.

Men det er egentlig ikke så meget de fire personer, som er medlemmer af den berygtede, private, russiske lejehær Wagnergruppen, der har fanget folks opmærksomhed.

Det er stedet, de står. Og i virkeligheden baggrunden.

For hvis man har fulgt den ukrainske præsident Zelenskyjs færden under den russiske invasion af landet, så kan man muligvis nikke genkendende til stedet.

Der er tale om Azom-værket i Bakhmut.

Til venstre medlmmer af Wagnergruppen. Til højre ukrainske soldater med præsident Zelenskyj i midten fra sidste år.
Til venstre medlmmer af Wagnergruppen. Til højre ukrainske soldater med præsident Zelenskyj i midten fra sidste år. Foto: 1
Vis mere

Og det var her, den ukrainske præsident ganske uventet pludselig mødte op 20. december sidste år.

Årsagen til Zelenskyjs besøg var at vise styrke og tro på de ukrainske soldater, som i månedsvis havde kæmpet for den østukrainske by.

Langsomt, men sikkert var specielt Wagnergruppen siden august krøbet nærmere og nærmere Bakhmut, der ligger på vejen mod større og mere strategisk vigtige byer som Slavjansk og Kramatorsk mod vest.

Med ét havde Zelenskyj gjort slaget om Bakhmut til noget personligt. Han havde givet byen en enorm symbolsk betydning.

Ukraines præsident Zelenskyj i Bakhmut 20. december 2022.
Ukraines præsident Zelenskyj i Bakhmut 20. december 2022. Foto: UKRAINIAN PRESIDENTIAL PRESS SER
Vis mere

Bakhmut skulle holdes.

Og derfor må billedet af de fire Wagnergruppe-soldater tirsdag været noget af et slag. Ikke bare for Zelenskyj, men for hele Ukraine.

Azom-værket befinder sig nemlig i den vestlige del af Bakhmut.

Og derfor er billedet et helt konkret bevis på, at Wagnergruppen har en længe tilstræbt succes i byen, hvor det anslås, at begge sider har mistet titusindvis af soldater.

Wagnergruppe-soldater i Azom-værket i Bakhmut.
Wagnergruppe-soldater i Azom-værket i Bakhmut. Foto: TELEGRAM @RAZGRUZKA_VAGNERA
Vis mere

De fire Wagner-soldater poserer på billedet nærmest samme sted, hvor Zelenskyj fik taget et gruppebillede for under tre måneder siden med ukrainske soldater.

Den opmærksomme læser vil dog lægge mærke til, at det ikke er præcis samme sted, de poserer, men det er nok nærmere en fejl.

For var de bare rykket få meter mod deres højre side, så havde de stået præcis der, hvor Zelenskyj stod 20. december 2022.