En kvindelig paraglider mistede søndag formiddag livet i en tragisk ulykke i de tyrolske alper. 

Den tyske kvinde blev kort efter take off ramt af et vindstød og kolliderede derefter med en svævebane i byen Hopfgarten i Brixental.

Det skriver Bild

Sammenstødet betød, at kvinden styrtede ned på den delvist snedækkede bjergskråning. 

Redningsfolk kæmpede for kvindens liv, men forgæves. 

Hun døde på stedet af sine kvæstelser. 

Tre personer i gondolen blev også såret.