For rensdyrfarmeren Anne Ollila er det hverdag at avle rensdyr. Det har det været i mindst ni generationer.
Nu viser et studie af rensdyr, der har varet i 20 år på Svalbard-øerne i Norge foretaget af James Huttons Institut, at rensdyrene er blevet mindre og lettere.
Det skyldes klimaforandringerne, mener videnskabsfolkene.
Varmere vintre betyder mere regn. Når den falder på sneen, så fryser den. Og så er rensdyrenes føde frosset fast under isen.
Det betyder at dyrene dels ikke kan lugte sig vej frem til føden. De kan heller ikke grave den frem.
Resultatet bliver at rensdyrene sulter. De aborterer deres kalve eller føder meget lettere unger.
Det bekymrer Anne Ollila, Hun er direktør for Finlands Rensdyrhyrders Sammenslutning.
»De sidste 20-30 år er vintrene blevet mere ustabile,« siger hun til nyhedsbureauet APs videofolk.
»Specielt tidlige vintre kan have noget sne, fulgt af regn og så igen sne. Og det laver is, som dækker føden. Rensdyrene kan ikke grave sig vej til deres føde om vinteren, sådan som de ellers kunne.«
Der er omkring 400.000 rensdyr med omkring 4.000 ejere i Finland. Ligesom de fleste supplerer Anne Ollila sine rensdyrs vinderdiæt med vedbendgrene og tørret hø for at få dem gennem vinteren.
Nu sker ændringerne i klimaet for hurtigt. Det er blevet uforudsigeligt. Klimaet i Arktis forandres tre gange hurtigere end i resten af verden.
»Jeg er bekymret, men jeg er også optimistisk. Jeg tror på, at vi finder på løsninger. Vi skal nok klare den, for vi har intet andet valg,« siger Anne Ollila.
Alligevel frygter mange hyrder for fremtiden. Det kan være begyndelsen på enden for rensdyrene.
Det betyder flere udgifter at supplere deres vinderdiæt. Og grænser for, hvor mange rensdyr en hyrde kan eje, gør industrien mindre profitabel.
»Men jeg er fuld af håb. Vi har opdrættet rensdyr i århundreder, og jeg tror på, at vi har en god fremtid foran os,« siger Annes 24-årige søn, Veli-Pekka.
Han er fulgt i fædrenes fodspor, og er også blevet rensdyrhyrde.
