Det helt forståeligt, hvis de sidder og klør sig lidt ekstra i skægget på rådhuset Avallon.

For Jamilah Habsaoui, den franske bys borgmester, er blevet anholdt.

7. april gennemførte myndighederne en større operation mod narkohandel i byen, og her gjorde de lidt af et fund på borgmesterens adresse.

I et udhus lå der således 70 kilo cannabis. 

Det skriver BFMTV.

Egentlig var det en af borgmesterens brødre, som er kendt for sin medvirken til narkosalg, som var politiets mål. Alt i alt er syv personer blevet anholdt – heriblandt borgmesteren og hendes to brødre.

Udover Jamilah Habsaouis hjem blev også det apotek, hvor hun arbejder som apotekerassistent, og rådhuset ransaget.

Udover det store fund af de 70 kilo cannabisharpiks, blev der også beslaglagt 983 gram kokain, 7.000 euro i kontanter og omkring 20 guldbarrer.

Jamilah Habsaoui blev valgt til borgmester i Avallon i 2021 og er også regionsrådsmedlem.

Aktionen var en del af en national indsats mod salg af stoffer, som blev sat i søen i marts.

Til weekendens ransagninger i Avallon deltog 75 politibetjente.