FC Midtjyllands brasilianske venstre back Paulinho er igen så god, at han tiltrækker sig konkret opmærksomhed fra andre klubber.

B.T. kan afsløre, at storklubben fra hjemlandet Corinthians i de seneste dage har været på et hemmeligt besøg i Danmark for at købe ham i FC Midtjylland.

Ifølge B.T.s oplysninger har klubberne haft dialogen om et salg, men det er ikke udmøntet sig i et bud, hvorfor det er strandet dér for øjeblikket.

28-årige Paulinho har kun spillet for FC Midtjylland uden for Brasilien og kom til Superliga-klubben i 2019 fra Bahia.

Kontrakten er siden blevet forlænget til sommeren 2026, så klubben har gode kort på hænderne i forhold til et eventuelt salg af profilen.

Corinthians kan tydeligvis godt bruge forstærkninger, eftersom holdet næsten halvvejs i sæsonen ligger tæt på nedrykningsstregen.

Klubbens træner er den højtprofilerede Vanderlei Luxemburgo, som tidligere har været landstræner og også har stået i spidsen for Real Madrid.

FC Midtjylland, der i sidste weekend nød godt af en assist fra Paulinho, møder søndag Silkeborg i anden runde i Superligaen.