Mange vil spare tid og bider i færdigretter som aldrig før. Det sker ikke uden moralske skrupler.

Det er hurtigt og enkelt.

Sådan lyder det fra folk, når forskere spørger om, hvorfor de vælger middage, som kun kræver, at man varmer vand i en elkoger eller åbner døren til mikrobølgeovnen.

Men mange får en uventet dessert i form af moralske tømmermænd, efter de har fortæret færdigretter.

Det viser et studie fra ’Det norske matforskningsinstituttet’ Nofirma, der bliver publiceret til efteråret i British Food Journal, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor har du altid plads til dessert

Seniorforsker Nina Veflen Olsen i Ås har analyseret gruppediskussioner om færdigmad samt svar fra interview i tre fokusgrupper med seks-syv deltagere i hver.

De moralske kvaler dukker op både i samtalerne og i forskernes interview.

- Deltagerne spørger for eksempel sig selv, om det er i orden, at maden ikke er hjemmelavet, om maden giver dem den ønskede livskvalitet, og om deres børn ikke skal lære at lave mad, siger Nina Veflen Olsen til forskning.no og giver endnu et eksempel:

- Hvad gør de, hvis de får uventede gæster? Med hjemmelavet mad er der jo for det meste lidt mere at byde på, påpeger hun.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er koldt vand bedst til madlavning?

Nofima-forskeren fortæller videre, at nogle af deltagerne frygter, at de bidrager til noget miljømæssigt negativt.

Andre spekulerede over, hvad de skulle servere for katten, da færdigvarer kaster meget færre rester af sig.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Hvorfor græder kvinder mere end mænd?
2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie
Myte-tjek: Kan man smadre et glas med stemmen?