Han måtte til stor overraskelse læse om fyringen af sin cheftræner i medierne.
Og dagen efter Jess Thorups exit i FC København var det en fortsat påvirket FCK-anfører, der mødte pressen.
Carlos Zeca forklarede, at han i den grad føler sig medskyldig i fyringen af seneste sæsons guldtræner.
Og samtidig satte han ord på den meget omtalte episode i Farum, hvor grækeren blev udråbt til at være den eneste leder i FCK.
Hvordan fandt du ud af fyringen af Jess Thorup?
»Jeg fandt ud af det gennem nyhederne og via en app, vi har internt, hvor klubben giver os informationen«
Blev du overrasket?
»Jeg var overrasket. Selvfølgelig har situationen ikke været god. Men jeg forventede ikke, at det her skulle ske.«
Ville du ikke gerne have haft besked om fyringen tidligere?
»Det er okay. Vi ved, at folk skal træffe beslutninger – de havde et møde og fandt ud af alting. Der skulle bruges noget tid på at kommunikere. Jeg har det okay med kommunikationen.«
Føler du dig skyldig i fyringen?
»Selvfølgelig. Selvfølgelig føler jeg mig skyldig. Det er svært, når én mister sit job, fordi vi spiller dårligt. Jeg tror, vi skal føle os skyldige. Sådan skal vi have det. Det er ikke godt for nogen, det her. Det er lettere at fyre træneren end at fyre 20 spillere. Selvfølgelig føler jeg mig skyldig.«
Har du været i kontakt med Jess Thorup efter fyringen?
»Ikke endnu. Han skal have lidt tid til at komme igennem alt det her. Måske være sammen med familien. Men jeg rækker ud til ham snart.«
Havde Jess Thorup støtte fra truppen?
»Ja, det synes jeg. Fra spillerne. Men vi præsterede ikke, som alle forventede, at vi skulle. Og som vi selv forventede. Vores indsats har ikke været den bedste. Og derfor sker det her.«
Er spillertruppen enig i beslutningen om at fyre Jess Thorup?
»Hør nu her, vi spiller for klubben. Og vi er nødt til at acceptere de beslutninger, som klubben træffer. Vi er her for at spille fodbold og gøre det meget bedre. Og så er der nogle andre, der tager sig af de her ting og tager den slags beslutninger. De gjorde, hvad de mente, de skulle gøre – men det er ikke op til os at sige ja eller nej. Det er ude af vores hænder.«
Hvordan tog truppen imod beskeden om, at du var den eneste leder i truppen?
»Det ved jeg ikke. Jeg har ikke hørt, at spillerne var vrede over det. Det var trænerens beslutning at sige det. Han havde sine grunde til det. Om han har ret eller ej – det ved jeg ikke. Men det var det, han sagde. En gang imellem skal vi bare acceptere tingene og komme videre. Jeg synes, spillerne tog det fint.«
