Et drømmemål af Gustav Marcussen stoppede Lyngbys stime af nederlag, da holdet lørdag tog imod Sønderjyske i Alka Superligaen.

Kees Luijckx havde ellers bragt gæsterne i front med 1-0 med små ti minutter igen, men en håndfuld minutter senere bragede Marcussen 1-1-udligningen i kassen fra distancen.

Lyngby åbnede sæsonen forrygende med fire sejre på stribe, heraf de tre i Europa League-kvalifikationen.

Siden er David Nielsens kongeblå mandskab gået helt i stå, hvilket fem nederlag på stribe talte sit tydelige sprog om.

I de fem nederlag havde Lyngby lukket 18 mål ind, så i lørdagens Superligakamp mod Sønderjyske så man Lyngby i en noget mere kontrolleret og defensiv udgave end tidligere.

Gæsterne kom omvendt fra en sejr på 3-0 over AGF og gik derfor mere frisk til værks, men mod den solide Lyngby-defensiv var det ikke meget, gæsterne skabte før pausen.

Et par forkølede Mikael Uhre-afslutninger var, hvad det blev til, mens Casper Højer Nielsen i den anden ende havde det bedste forsøg på et frispark, som han dog sparkede snert over mål.

I anden halvleg åbnede kampen mere op, men det var først små ti minutter før tid, at afgørelsen kom. Troels Kløve slog et perfekt frispark ind i panden på Kees Luijckx, der kraftfuldt gjorde det til 1-0.

Målet fik Lyngby skubbet frem i en hæsblæsende offensiv i jagten på udligning, men det lå ikke ligefrem i kortene, at det var den 19-årige indskifter Gustav Marcussen, der skulle blive helten.

I sit blot tredje indhop i Superligaen bragede han bolden i netmaskerne fra distancen, og så var Lyngbys dårlige stime stoppet.

TIl allersidst burde den indskiftede Sønderjyske-spiller, Casper Olesen, have sikret alle tre point til gæsterne, men alene med Lyngby-målmand Mikkel Andersen sparkede han direkte på keeperen.

Her er BTs karakterer fra kampen:

Lyngby


Mikkel Andersen 7
Lasse Fosgaard 7
Hallgrimur Jonasson4
Thomas Sørensen 4
Casper Højer Nielsen 4
Martin Ørnskov 4
Jesper Christjansen 4
David Boysen (ud, 63.) 10
Bror Blume 7
Kristoffer Larsen (ud, 89.) 4
Jeppe Kjær 4
(snit: 6,2)
Gustav Marcussen (ind, 63.) 10
Oliver Kjærgaard (ind, 89.) UB


Sønderjyske

Sebastian Mielitz 4
Ramon Rodrígues 4
Kees Luijckx 7
Marc Pedersen 4
Nicholas Marfelt 02
Marcel Rømer 4
Niki Zimling 7
Troels Kløve 7
Philip Zinckernagel (ud, 68. )7
Christian Jakobsen (ud, 78.) 7
Mikael Uhre (ud, 78.) 10
(snit: 5,4)
Emil Scheel (ind, 68.) 7
Casper Olesen (ind, 78.)UB
William Joel Tchuameni (ind, 78.)UB

Du kan se herunder, hvordan det gik til minut-for-minut: