Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF), og Marcus Knuth (V) hives nu i landsretten for injurier mod imam og leder af Exitcirklen Sherin Khankan.

De tre politikere kom sidste efterår med flere grove beskyldninger mod Sherin Khankan i et forsøg på at hindre statsstøtten til Exitcirklen.

De anklagede hende blandt andet for at have »forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab« og for »ikke at ville afvise sharialov«.

Det mundede i marts ud i, at imamen og lederen af Exitcirklen stævnede de tre politikere i byretten for injurierende og ærekrænkende påstande mod hende.

Men nu har Københavns Byret afgjort, at sagen skal henvises til landsretten, som skal tage stilling til, hvor grænserne går for folketingsmedlemmers politiske ytringer. Det skriver Berlingske.

Grunden til, at sagen henvises til landsretten - og eventuelt Højesteret, som sagen nu kan ankes til - er, at byretten har vurderet, at sagen har 'væsentlig samfundsmæssig rækkevidde'.

Det betyder, at afgørelsen vil få principiel betydning for, hvor grænsen går for folketingspolitikeres ytringer om andre i den offentlige debat i fremtiden.

'Men også om, i hvilket omfang man som deltager i den offentlige/politiske debat er beskyttet af ytringsfriheden, herunder hvad man bør tåle i ytringsfrihedens navn,' står der i Københavns Byrets bemærkninger til kendelsen, som Berlingske netop har offentliggjort.

Den kvindelige imam og stifter af Exitcirklen Sherin Khankan
Den kvindelige imam og stifter af Exitcirklen Sherin Khankan Foto: Anne Bæk
Vis mere

Martin Henriksen (DF), Naser Khader (K) og Marcus Knuth (V) forsøgte sidste år at annullere statstøtten til Exitcirklen, som via satspuljemidlerne havde fået tildelt 680.000 kroner til et projekt for personer udsat for psykisk vold.

Det forsøgte de ved at sende en e-mail med de grove beskyldninger mod Sherin Khankan til ordførerne hos SF, De Radikale og Alternativet.

Hverken Naser Khader eller Marcus Knuth har ønsket at kommentere sagen, mens Martin Henriksen over for Berlingske stadig står ved sine ord:

»Jeg har sagt det, jeg har sagt, og det står jeg ved. Så er der nogen, der mener, at man skal føre den demokratiske debat ved domstolene, og det er jo noget rod, men det er sådan, man har ønsket, det skal være.«