Lyt til artiklen

De tre borgerlige politikere Naser Khader, Marcus Knuth og Martin Henriksen får nu ti dage til at komme med en offentlig undskyldning for anklager mod lederen af organisationen Exitcirklen, Sherin Khankan. Hun vil ikke acceptere flere forsøg på karaktermord, siger hendes advokat.

Leder af organisationen Exitcirklen og imam Sherin Khankan lægger nu op til at rejse sag for ærekrænkende udtalelser mod de tre borgerlige politikere Naser Khader (K), Marcus Knuth (V) og Martin Henriksen (DF).

Det sker, efter at de tre politikere i september sendte en email direkte til ordførere i Alternativet, Det Radikale Venstre og SF, hvor de fremførte en række anklager mod Sherin Khankan og hendes kollega i Exitcirklen Khaterah Parwani. I emailen bad de om opbakning til, at en planlagt statsstøtte på 680.000 kroner til Exitcirklen – som arbejder med kvinder udsat for psykisk vold og social kontrol - blev annulleret på baggrund af anklagerne.

I emailen – som er skrevet af Naser Khader – bliver Sherin Khankan blandt andet anklaget for ikke at ville tage afstand fra stening og sharialov, og at hun har »forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab«.

På baggrund af de påstande har Sherin Khankans advokat, Poul Hauch Fenger, i dag sendt et brev til de tre politikere, hvor han stiller et ultimatum:

De tre politikere har ti dage til at trække deres anklager tilbage og undskylde for dem offentligt - ellers forbeholder han sig ret til på Sherin Khankans vegne »at tage yderligere retslige skridt« og sagsøge dem for injurier, oplyser han til Berlingske.

»Efter at have vendt den anden kind til Naser Khaders gentagne beskyldninger mod hende igennem de seneste 12-15 år, følte hun, at hun nu må sætte hælen ned og ikke acceptere yderligere forsøg på karaktermord,« siger Poul Hauch Fenger, der er overbevist om, at »der i dette tilfælde er fremført ærekrænkende påstande«.

Blå politikere anklaget for karaktermord

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan flere af påstandene fra de tre politikere bygger på gamle udtalelser, som enten er taget ud af en sammenhæng eller siden tilbagevist af de to kvinder.

På den baggrund anklagede modtagerne af emailen, de Radikales Sofie Carsten Nielsen, SFs Holger K. Nielsen og Alternativets Josephine Fock, de tre borgerlige politikere for forsøg på karaktermord på de to kvinder.

Berlingske har også afsløret, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ligeledes har forsøgt at fjerne støtten til Exitcirklen med den begrundelse, at organisationen var eneste ansøger til den pulje, hvor pengene kommer fra.

Poul Hauch Fenger peger i sit brev også på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at politikere har en særligt fremtrædende rolle i samfundet. Derfor har de også en ekstra forpligtigelse til at sikre, at det de siger, at andre folk har sagt, har hjemmel i virkeligheden. Det skal sikre, at privatpersoner beskyttes fra overgreb fra politikere med en større stemme end dem selv, lyder det.

»Samtidig er det en sikkerhedsventil for, at debatten hviler på et faktuelt grundlag. Og det har de ikke draget omsorg for i den her situation. De har bare braget derudad med fake news i stil med Donald Trump. Hvis politikere med det talerør, de har, siger alt muligt om personer i samfundet, der ikke passer, så vil de jo kunne ødelægge et menneskes liv,« siger han og fortsætter:

»Og i den tid vi lever, hvor religionsfriheden er under et betydeligt pres, hvor marginalisering og stigmatisering af religiøse grupper og mindretal trives, og hvor kanterne mellem trosretninger generelt er trukket meget skarpt op, må man som politiker være ganske omhyggelig med at sikre sig, at udtalelser om disse emner er faktuelt funderede.«

Kan give op til fire måneders fængsel

Årsagen til, at Poul Hauch Fenger i første omgang giver dem en frist på ti dage, er, at parterne i en konflikt om ærekrænkelse ifølge ham har pligt til at forsøge at løse en tvist selv, inden den kommer for retten.

Skulle det ende med en retssag, er strafferammen for ærekrænkelse op til fire måneders fængsel.

Anklagerne om, at Sherin Khankan ikke vil tage afstand fra stening og sharialov, stammer tilbage fra 2002, hvor både Naser Khader og Sherin Khankan var folketingskandidater for Det Radikale Venstre i København.

Dengang var der flere historier om stening af kvinder i Nigeria. I kølvandet på den debat fremsatte blandt andre Naser Khader en resolution ved de Radikales landsmøde med overskriften »Nej til sharia-lovgivning«, som tog skarp afstand fra steningsdomme.

Sammen med en håndfuld andre medlemmer ville Khankan ikke stemme for resolutionen, fordi hun var imod formuleringen i overskriften. Det er på den baggrund, at de tre politikere i emailen anklager Khankan for ikke at ville tage afstand fra stening:

»Khankan er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er foreneligt med dansk lovgivning, ligesom hun i 2001 (2002, red.) nægtede at stemme for en resolution mod sharia og de heraf følgende steninger i Nigeria,« skriver de.

Men både dengang og siden har hun ad flere omgange taget afstand fra stening og sharialov.

»Overskriften burde i stedet have været »nej til dødsstraf og barbari i alle afskygninger«. Jeg tager skarpt afstand fra dødsstraf, ligesom jeg også mener, at religiøse regler aldrig kan stå over demokratiet og menneskerettighederne,« sagde hun til Kristeligt Dagblad i forbindelse med afstemningen.

Kort tid efter vedtog den radikale hovedbestyrelse i København også en vedtagelse med den overskrift, som Khankan havde foreslået.

Til Berlingske har Sherin Khankan – der er uddannet religionssociolog med speciale i islam - forklaret, at sharia er en spirituel vej, man kan følge som muslim, og ikke har noget at gøre med stening og anden undertrykkende levevis.

»Jeg imod sharialovgivning og går ind for et verdsligt samfund, men sharia er et misforstået begreb. Det handler om en spirituel vej, om f.eks. at kunne indgå muslimsk vielse ved siden af en borgerlig samt om retten til at bede og faste. En afsværgelse af sharia vil derfor svare til, at en kristen afsværger de ti bud,« sagde hun.

I forhold til anklagen om, at Sherin Khankan har forsvaret piskeslag for utroskab, har Naser Khader taget hendes citat fra et indlæg, hun skrev på religion.dk i 2011 med overskriften »Stening er ikke en del af Koranens budskab!«.

Her giver hun en teologisk redegørelse for, hvad koranen siger om stening og piskeslag. Både før og efter udlægningen skriver hun, at det ikke er hendes holdning.

»Jeg er imod enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder uanset juridisk, politisk, religiøst ophav. Dette synspunkt kan sagtens kombineres med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord,« lyder det f.eks. i tredje afsnit.

Skal beskytte mod fake news fra faktaresistente politikere

Sherin Khankan har aftalt med Poul Hauch Fenger, at det er ham, der udtaler sig i forhold til skrivelsen til de tre politikere.

Poul Hauch Fenger, de her påstande er jo fremsat i en privat email til tre andre politikere. Hvordan kan det så være ærekrænkende, når de ikke er fremsat offentligt eller direkte til Sherin Khankan?

»Påstandene er kommet ud i offentligheden efterfølgende, hvor de tre politikere har stået ved, underbygget og udbygget de ting, de har skrevet i emailen – efter at de er spurgt kritisk ind til det. Efter de har gjort det i det offentlige rum, fanger bordet, og så er det en overtrædelse af straffelovens paragraf 267

De skriver og siger ikke, at hun går ind for stening og piskeslag, men at hun ikke vil lægge afstand til det. Er der ikke en forskel i, at man ikke vil lægge afstand til noget, og så at man går ind for det?

»Det mener jeg ikke, der er. Man må modsætningsvist slutte, at der ikke kan være noget midt i mellem. Når man siger, at man ikke vil lægge afstand til noget, så må det jo modsætningsvist betyde, at man går ind for det. Det er det synspunkt, de forsøger at få frem og ønsker at efterlade hos modtagerne af emailen og hos offentligheden.«

Er I ikke med til selv at holde denne her sag i live ved at lægge op til et søgsmål?

»Nej, tværtimod er vi med til at sikre, at denne sag nu lukkes en gang for alle. Det er et moralsk mareridt at forestille sig et samfund, hvor folk når som helst kan beskylde hvem som helst for hvad som helst uden efterfølgende adgang til at forsvare sig selv. Og vi lægger først og fremmest op til en undskyldning. På samme tid tages dette skridt af principielle årsager for at sikre, at hverken min klient eller andre skal være udsat for ærekrænkende overgreb gennem fake news fra faktaresistente politikere.«

Men er det ikke fair nok, at politikere ser kritisk på, hvem der får offentlige midler fra staten?

»Det skal der absolut være adgang til i et demokrati som det danske, det skal blot ske på en måde, som er saglig, faglig og faktuel, og som overholder grundlæggende krav til værdighed og respekt. Og det er ikke opfyldt her. Der har ikke været en kritisk undersøgelse fra deres side, for så havde de opdaget, at Sherin aldrig har gået ind for stening, og at hun altid har taget afstand til det,« siger advokat Poul Hauch Fenger.

Påstande er siden gentaget

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Naser Khader og Marcus Knuth.

Naser Khader har trods adskillige forespørgsler siden den første historie 29. september ikke ønsket at lade sig interviewe om detaljerne i anklagerne i brevet.

Men i et opslag på Facebook 1. oktober med overskriften »ExitCirklen – sagsøg mig«, skrev han:

»Vores mail til de tre ordførere var en intern mail til navngivne personer. Vi har altså ikke spredt rygter og forsøgt karaktermord i offentligheden - det er en af de tre ordførere fra rød blok, som har videresendt vores interne mail til pressen. Men vi står selvfølgelig ved vores oplysninger. Hvis de to kvinder vil føre en sag om injurier, er jeg klar.«

Efter emailen har Khader, Knuth og Henriksen gentaget deres påstande. I førnævnte opslag skriver Naser Khader:

»Jeg holder fast i min skepsis over for Khankan i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab. Dét har jeg ikke set hende tage afstand fra. Hun siger, hun tager afstand fra barbariske straffemetoder, men i forhold til piskning er det stadig tåget, hvad hendes holdning er.«

Han erkender samtidig, at han »skulle have fokuseret mindre på deres fortid og mere på krav om dokumentation på ekspertise og erfaringer«.

Løkke og Konservative har taget afstand til anklagerne

Marcus Knuth har ad flere omgange slået fast over for Berlingske, at han står ved de anklager, der er rejst i emailen, og på Facebook har han efterfølgende skrevet:

»I 2011 forsvarede Sherin dele af Koranen, der taler om piskeslag for utroskab. Jeg er sikker på, at de to kvinder gør meget andet godt i Danmark - men præcis de holdninger, mener jeg ikke, er forenelige med den danske integrationsindsats,« skrev han.

Berlingske har tidligere foreholdt Martin Henriksen, hvordan Sherin Khankan har taget afstand fra både stening og sharialov. I den forbindelse sagde han, at han ikke stoler på hendes forklaring, fordi »der inden for muslimske miljøer bliver talt med to tunger«.

I forbindelse med brevet fra Sherin Khankans advokat siger han:

»Khankan har på en række områder udtrykt sig på en måde, som har skabt usikkerhed om hendes ståsted, og blandt andet derfor har vi indstillet, at de ikke fik offentlige midler. Jeg fortryder ikke, at jeg har forsøgt at stoppe midlerne.«

Han har ikke planer om at undskylde, siger han.

Den konservative ledelse har efter emailen blev offentlig taget afstand til anklagerne mod Sherin Khankan og Khaterah Parwani og kaldt det en »kedelig sag«.

»Nej, Nasers udtalelser er ikke udtryk for partiets synspunkt, og vi synes ikke, at det har bidraget til en god debat,« udtalte partiets gruppeformand, Mette Abildgaard.

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen har taget afstand til personangrebene mod de to kvinder og på Twitter kaldt det »ikke ok«.