Åbningen af Østerå skal give aalborgenserne et nyt rekreativt område i centrum af Aalborg.
Men hvis en ny motorvej skal løbe over øen Egholm, kan det sende asbestrester igennem det nye område, hvor der også ligger en børnehave.
Sådan lyder frygten fra Susanne Zimmer, der er folketingsmedlem for Frie Grønne, valgt i Nordjylland, og fra Tænketanken GeoHav.
»Det er en ny generationsforurening, der ligger og lurer, hvis man graver ud til en 3. Limfjordsforbindelse uden at tænke på, hvor de her gamle asbestdeponier ligger,« siger Susanne Zimmer, der har haft miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om problemet, og som har stillet utallige spørgsmål til, hvordan man vil håndtere asbestproblemet.
Problemet er i følge Susanne Zimmer, at Østerå kommer ude fra Dall, hvor der er et gammelt asbestdeponi.
»Ved hjælp af gamle luftkort har vi klarlagt, hvor de gamle deponier ligger henne. Og ved Dall er der i linjeføringen for den 3. Limfjordsforbindelse deponeret 84.000 ton asbestholdigt affald,« fortæller Mikkel Martin Madsen, der er formand for tænketanken GeoHav.
Deponiet er et af mange, der ligger sydvest for Aalborg, og som er et levn fra Aalborgs historik med Dansk Eternit-fabrik, der lukkede i 2003.
Og når anlægsarbejdet med den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm går i gang, er der risiko for, at der bliver gravet tæt på eller igennem de gamle asbestdeponier.
Dermed er der risiko for, at det gamle asbestaffald bliver ledt med åen ind i hjertet af Aalborg.
»Når der så er højvande i åen, risikerer man, at asbesten aflejrer sig på siden. På en varm sommerdag vil der derfor være risiko for, at det bliver hvirvlet op som støv og er med til at forurene luften,« forklarer Susanne Zimmer.
Og der er grund til at frygte asbeststøv i luften især i et aalborgensisk perspektiv. Fra 1927 og helt frem til 1988 brugte eternitfabrikken i den centrale del af Aalborg asbest i sin produktion.
»Jeg beskæftiger mig med asbest, fordi vi har den historik i Aalborg, som vi har. Det er fortidens synder. Asbest er kræftfremkaldende, og det er det i selv meget små mængder,« fortæller Jakob Hjort Bønløkke, der er overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg.
Forskere på afdelingen har blandt andet kortlagt, hvordan spredningen af asbest er i Aalborg, og hvad risikoen er for at udvikle kræft, hvis man har arbejdet med asbest.
Og deres forskning har vist, at mennesker, der boede i området omkring eternitfabrikken, har syv gange så stor risiko for at udvikle den frygtede sygdom lungehindekræft.
»Men jeg vil tro, at risikoen er forhøjet i hele Aalborg,« siger overlægen.
Efter fem år har mænd godt 14 procent chance for at overleve sygdommen, mens det tal for kvinder er godt 11 procent.
Selvom der kun er 150 tilfælde af lungehindekræft i Danmark om året, kan 80-90 procent af dem tilskrives asbest.
Og Jakob Hjort Bønløkke mener ikke, at det er de eneste tilfælde af kræft, der kan tilskrives asbestforurening.
»Der er en tilsvarende risiko for at udvikle lungekræft. Det er bare sværere at opdage, fordi mange af de tilfælde tilskrives rygning.«
Også Jakob Hjort Bønløkke mener, der er en risiko for asbestforurening, hvis anlægsarbejdet til en ny motorvej skal løbe over Egholm, vest om Aalborg og igennem gamle asbestdeponier.
»Som udgangspunkt er det dumt at risikere noget ved at grave i et gammelt depot, fordi det vil blive spredt og fordelt over et større område. Men jeg tænker, at det kan lade sig gøre at gøre det på en forsvarlig måde, hvis man tager de rigtige forholdsregler,« siger Jakob Hjort Bønløkke og fortsætter:
»Jeg er ikke tilsynsførende, men mener, at det må handle om at udføre arbejdet i fugtigt vejr, så støvet ikke hvirvles op, og at overdække med frisk jord og måske bruge mindre maskiner til gravearbejdet. Men det vil jo fordyre projektet, fordi der vil være dage, hvor arbejdet er nødt til at ligge stille,« siger Jakob Hjort Bønløkke.
Og jo mere man graver i eller anlægger nær depoterne, jo større kan risikoen blive.
»Det er svært for mig at vurdere, om der er en reel risiko, men hvis det hvirvles op, vil asbesten påvirke det halve af Aalborg by. Men sådan noget som at udlede en stor mængde over et stort anlægsarbejde er dumt. Og hvis der graves uden hensyn til depoterne, medfører det en reel risiko for øget forekomst af de her sygdomme.«
