»Kom her ned, og så kan du få nogen på munden. Vi skal nok finde dig!«
Truslen kommer fra en gruppe drenge, der netop har suget et par lattergaspatroner, og som nu stirrer ondt op på Jonas.
Jonas står i sit vindue med sin iPhone fremme. Han har tændt lygten på sin telefon og lyser mod de omkring 10 drenge.
Truslen preller af på ham. Det er bestemt ikke første gang, at drengene har sendt en svada af sted om tæsk og knivstik mod Jonas, og desuden føler han sig også sikker oppe i sin lejlighed i det københavnske kvarter Nordvest.
Men derned? Det skal han i hvert fald ikke, så i den sene nattetime taster Jonas endnu engang de tre cifre ind på sin iPhone, som han har været nødsaget til alt, alt for mange gange det seneste år:
1-1-2.
Og resultatet er, som det plejer. Politiet kommer, beder de unge om at smutte, hvilket de smågrinende går med til, før det hele gentager sig selv dagen efter.
Der er drengene nemlig igen på plads med deres sædvanlige menu bestående af:
Råb og skrig, klirrende flasker, hashlugt, høj musik, lattergas-inhalering og trusler mod de beboere i området, der ynder at brokke sig.
Sådan har virkeligheden det seneste års tid været for Jonas, der bor på Thoravej i København.
Når han åbner sit soveværelsesvindue og retter blikket mod højre, kan han kigge ned på fire borde-bænkesæt foran Københavns Frisørskole.
»Det er dér, de sætter sig,« peger Jonas, da han viser B.T.s medarbejder udsigten fra vinduet, og fortsætter:
»De kommer herind, fordi de ikke kan blive set fra nogen af de store veje, og fordi der både er lys og læ. Ja, og så opfører de sig bare, som de vil.«
Jonas flyttede ind i ejerforeningen ved Thoravej i 2019, og i løbet af sidste sommer oplevede han første gang at få afbrudt sin nattesøvn på grund af de ubudne gæster.
Selv om arealet med de fire borde-bænkesæt er privat, og Jonas var forstyrret af de unge drenge, valgte han dengang ikke at kontakte politiet.
Men da vinter blev til forår i 2020, og vejret igen tillod drengene at bruge området foran Jonas' vindue som opholdssted, kunne han ikke længere se passivt til.
»Min kæreste og jeg gik i begyndelsen ned til dem, men det droppede vi hurtigt. Jeg fik bare at vide, at jeg ikke skulle nærme mig dem, medmindre jeg ville have tæsk,« siger Jonas, der også har fortalt sin historie til NordvestLIV.
Har du også problemer med utryghedsskabende unge personer i dit nabolag? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.
Herefter gik Jonas hen til at kontakte ordensmagten, men ret hurtigt fandt han ud af, at de unge drenge mildest talt er bedøvende ligeglade.
»Prøv at høre. De griner nærmest betjentene op i ansigtet og tilbyder dem alkohol. De står også glædeligt ved siden af dem og tager lattergas. Og når de så bliver smidt væk, kommer de som sagt bare tilbage dagen efter,« fortæller han.
Jonas fortæller, at der er tale om drenge og mænd af anden etnisk oprindelse end dansk, og at de står mellem 5 og 15 personer.
I de værste uger står de der fire til fem aftener om ugen, og tit ruller de helt ind på ejerforeningens grund med deres biler.
Det hele kulminerede dog natten til mandag 21. september.
Her vågnede Jonas – endnu en gang – ved støj og larm, og da han kiggede ud af vinduet, kunne han konstatere, at der holdt flere biler og var masser af personer ved bænkene.
Politiet blev igen tilkaldt, og da de kom frem, stod det ret hurtigt klart, at en af bilerne var meldt stjålet.
Ingen af de utryghedsskabende unge mente dog, at de kendte til den stjålne bil, så politiet måtte bruge masser af tid på til sidst at finde bilnøglerne i en busk tæt på Thoravej.
Til sidst fik de – klokken 3 om natten – fundet frem til biltyven ved hjælp af bilens ejer, der kom frem til stedet, og han blev anholdt og taget med.
Men hvad med de andre?
»Politiet noterede dem, men ellers var der intet. De fortsatte med at stå og tage lattergas bagved politiet og spurgte provokerende, om de ikke måtte få deres oplader, der sad i den stjålne bil. Nogle af dem tog endda lattergas og satte sig ind i deres bil og kørte væk. Er det overhovedet lovligt?« undrer Jonas sig.
Foruden afbrudt nattesøvn for Jonas har de unge drenge også skabt en utryghed i ham, der eksempelvis gør, at han gerne forsøger at komme lidt tidligere hjem, så han ikke skal gå forbi dem, når han skal op i sin lejlighed.
Og han er bestemt ikke den eneste, der er godt og grundigt frustreret.
B.T. har ringet rundt til naboer i området, og flere udtrykker deres vrede over, at de så ofte må lægge øre de unges »latterlige opførsel«, som en ældre mand formulerer det.
En anden beboer, der ofte holdes vågen om natten, er Maria.
»Det er voldsomt irriterende, og det er meget højlydt. De råber, skriger og snakker aggressivt, som om de er ved at komme op og slås hele tiden. De kaster også gerne med de der patronflasker, og den anden dag valgte de også at slå lidt på frisørskolens ruder,« siger hun.
B.T. har taget kontakt til Københavns Politi, der anerkender, at der er et problem.
»Vi er opmærksomme på, at beboerne ved Rentemestervej og Thoravej oplever utryghedsskabende adfærd fra en gruppe unge. Derfor fører vi skærpet tilsyn med området, og det vil vi fortsætte med i den kommende tid,« siger leder af nærpolitiet i Københavns Nordvestkvarter Carsten Reenberg.
Spørger man Jonas, har hjælpen dog slet ikke været god nok.
»Man føler sig da ladt alene. Jeg har ringet tonsvis af gange, og de bliver bare ved med at komme tilbage. Jeg ved ikke, hvad man præcis skal gøre, men det her kan da ikke være rigtigt. Jeg har næsten lyst til, at der bliver sat en gitterport op, men så smutter de nok bare et andet sted hen,« siger han.
Jonas og Maria er navne, som B.T. har opfundet. Ingen af dem ønsker nemlig at stå frem med deres identitet af frygt for deres sikkerhed, men B.T. er bekendt med den.
