Chok. Forvirring. Vantro. Flere tusinde danske boligejere troede ikke deres egne øjne, da de 12. september efter flere års udsættelse endelig fik adgang til skattevæsenets nye ejendomsvurderinger.
Systemet bag de skæve vurderinger er udviklet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og skulle oprindeligt have kostet 81,8 millioner kroner, men er endt med en pris på svimlende fire milliarder.
Ironisk nok var det netop pris, som var et af argumenterne for, at det daværende Skat selv ville udvikle it-systemet.
Det kan B.T. fortælle på baggrund af Skatteministeriets Projektiniteringsdokument fra 2015.
Af dokumentet fremgår det, at det oprindeligt var planen, at it-systemet skulle have været sendt i udbud.
Men efter at have lavet en prototype vurderede styregruppen for Skatteministeriets implementeringscenter for ejendomsvurderinger, at det var mest hensigtsmæssigt med et egenudviklet system.
Konsulentfirmaet Deloitte vurderede på daværende tidspunkt, at prisen på systemet, hvis det kom i udbud, ville ende på 350 millioner kroner.
Det kunne Skat dog gøre meget billigere selv, mente Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger under Skatteministeriet tilbage i 2015.
»Det skønnes således, at de samlede omkostninger til egenudvikling af it-systemet vil udgøre i størrelsesordenen 81,8 mio. kr. (inkl. renter og risikopulje) over hele udviklingsperioden. Skønnet er dog fortsat behæftet med en vis usikkerhed,« fremgår det.
Det er senere kommet frem, at Deloitte i en rapport fra efteråret 2014 advarede mod ikke at sende systemet i udbud.
Deloitte vurderede, at opgaven burde sendes i udbud til private it-selskaber.
Professor i software engineering ved Københavns Universitet Thomas Hildebrandt mener, der er fordele ved at sende opgaven i udbud, som Skat kan gå glip af, når de vælger at udvikle systemet selv.
»Problemet ved ikke at sende et it-projekt af den her type i udbud er, at man afgrænser sig selv fra at få viden om, hvorvidt der er nogle bedre kompetencer og en bedre måde at løse opgaven på, end det man selv kan,« siger han.
Han har læst projektinitieringsdokumentet fra Skat og peger på, at nogle af Skats egne argumenter for ikke at sende opgaven i udbud er, at Skat selv har kompetencerne til at videreudvikle og vedligeholde systemet internt, og at løsningen giver mening, fordi arbejdet med systemet skal ske på tværs af flere faggrupper.
Thomas Hildebrandt hæfter sig dog ved den store forskel i pris, der er på Skats eget bud på systemet, sammenholdt med hvad Deloitte mener et eksternt firma skal have.
»Det virker urealistisk, at forskellen er så stor. Det eneste, jeg har kunnet finde frem til som forklaring i dokumentet, er, at et eksternt firma vil skulle tage en risiko for systemet, og det koster penge. Men den risiko forsvinder jo ikke fra budgettet, hvis Skat udvikler det selv, så er det os andre, der har betalt for det.«
Professor i IT ved CBS Kim Normann Andersen mener også, det kan være en faldgrube, at man ikke finder de rigtige kompetencer, når opgaven ikke sendes i udbud.
»Det, der altid er svært, når man gør tingene selv, er at afgøre, om man har kompetencerne, og om man evner at styre processen.«
Han forklarer, at man taler om tre ting, der kan gå galt, når det kommer til it-projekter.
»Man siger, man kan fejle på budget, indhold og tid. I det konkrete eksempel er alle tre ting gået galt, og der har været en række advarsler undervejs. Både udefra, men også fra de offentlige vagthunde.«
Kim Normann Andersen mener derfor også, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Skats beslutning om at udvikle systemet selv kan have gjort det sværere at bremse udviklingen, da det begyndte at gå galt.
»Når man har lavet tingene selv, kan man så også styre det, når det er ubehageligt at stoppe udviklingen?«
Ligesom Thomas Hildebrandt undrer det også Kim Normann Andersen, at der er så stor forskel på, hvad Skat mener, det koster at udvikle systemet selv, sammenlignet med hvad prisen er, hvis det skal i udbud.
»Det svarer lidt til, hvis man skal bygge et hus og så vurderer, at man selv kan gøre det for en fjerdedel af den pris, som håndværkerne skal have,« pointerer Kim Normann Andersen.
B.T. har spurgt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om, hvorfor de ikke sendte opgaven i udbud.
I et skriftligt svar oplyser styrelsen følgende:
”På det pågældende tidspunkt i 2015 var lovgrundlaget og kravspecifikationerne for it-systemet bag de offentlige ejendomsvurderinger ikke på plads. Konditionerne for at lave et udbud var således ikke til stede.
Efter kravspecifikation og lovgrundlag kom på plads har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen løbende vurderet behovet for ekstern bistand og har outsourcet opgaver via udbud, hvor det var vurderet hensigtsmæssigt.”
