Når den søde tand melder sig – eller der skal morgenbrød på søndagsbordet – har de fleste af os heldigvis kort til en bager.

Men det er ikke sikkert, at det bliver ved sådan. Antallet af unge, der vil bagerfaget bliver nemlig færre og færre.

Tal fra Det Faglige Fælles Udvalg viser, at halvdelen af de studerende på bageruddannelserne ender med at droppe ud. Det skriver TV Midtvest.

Og det betyder, at flere bagerier allerede nu har problemer med at rekruttere lærlinge.

»Vi kan mærke, at der er mindre interesse. Der er bare færre, der søger ind som bagerlærling i dag,« konstaterer bagermester hos Ejvinds Bageri, Jeppe Borggaard Jørgensen til TV Midtvest.

For at øge interessen for faget har de derfor ændret de ansattes arbejdstider, så det bliver attraktivt at være bagersvend hos dem. Noget, der også ser ud til at give pote.

For et andet bageri i Holstebro har det stået så slemt til, at de i perioder har måtte lukke biksen helt.

Simpelthen fordi, der ikke var hænder til at dække, når der kom sygemeldinger eller opsigelser.