Yohana Kiflay er blevet begravet. Endelig. Knap seks måneder efter hun 16. december på brutal vis blev stukket ihjel i sin lejlighed for øjnene af sine to børn.
Hendes eritreiske familie er lykkelige over, at de endelig har kunnet tage afsked med hende. Lettede over at vide, at hun ikke længere ligger i et kølerum hos Østjyllands Politi, men rent faktisk har fået et gravsted. Også selvom det blev i Danmark og ikke i Eritrea, som de inderligt havde ønsket.
»Begravelsen er noget, vi har set frem til meget, meget længe, så det er virkelig dejligt endelig at kunne få sat et punktum efter så mange måneder med kaos. Det blev en god dag med 200-300 gæster i kirken og en fin ceremoni,« fortæller Adhanom Weldezgi, der er onkel til Yohana og bor i Sverige.
Han havde taget turen til Danmark sammen med sin familie, ligesom en anden onkel bosat i Norge og et familiemedlem fra Schweiz også deltog. Derudover var mange af gæsterne i kirken fra det eritreiske samfund i Aarhus, hvor Yohana Kiflay boede.
Yohana Kiflay blev begravet i Rindum Kirke i Ringkøbing Kommune efter ønske fra advokat Christina Kirk Mizzi, der er midlertidig forældremyndighedsindehaver over de to efterladte børn på seks og fire år. Den kirkegård ligger nemlig tæt på den familie, hvor de to børn nu er i pleje.
Der blev lejet en bus med plads til 60 mennesker, og 20-25 private biler blev fyldt op med begravelsesgæster, som så kørte fra Aarhus til Rindom. Frivillige fra det eritreiske samfund havde sørget for forplejning til de mange mennesker og overnatning til de udenlandske gæster.
På samme tidspunkt som begravelsen i det vestjyske fandt sted, blev der holdt en ceremoni flere tusinde kilometer derfra i den lille eritreiske landsby, hvor Yohana Kiflays forældre, Kflai Weldezgi og Asmeret Gilau, bor.
Ifølge den lokale skik og kultur har forældrene ikke kunnet forlade deres lerhytte og genoptage deres hverdag, før deres datter var blevet begravet. Det har derfor haft store omkostninger for dem, at de har måttet vente fem en halv måned på en begravelse.
»Det har været grusomt, men nu er lidelsen er ovre. Forældrene og vi andre i familien har grædt hver dag over det forløb, vi har været igennem, men nu har vi endelig fået mulighed for at sige farvel til Yohanna og i stedet fokusere på fremtiden. Ikke mindst på fremtiden for de to stakkels børn,« siger Tesfa Weldezgi, der også er onkel til Yohana Kiflay og bosat i Canada.
Obduktionen og politiets retlige undersøgelser af liget blev afsluttet allerede i januar, og der nåede endda at falde dom i drabssagen mod hendes ekskæreste, før hun fik lov til at blive begravet.
Det er svært at få et klart svar på, hvorfor det har taget så lang tid at få Yohana Kiflay begravet. Men en af årsagerne er, at der har været mange forskellige myndigheder involveret, herunder Østjyllands Politi, Familieretshuset og Skifteretten.
Børnenes midlertidige værge, advokat Christina Kirk Mizzi, vandt retten til boet efter Yohana Kiflay. Det betyder, at hun har kunnet bestemme, at hun skulle begraves i Danmark, selvom familien ønskede det anderledes.
På samme måde har hun også haft lov til at fravælge den bedemand, familien har været i kontakt med under hele forløbet, fordi han er eritreisk gift og både forstår deres sprog og kultur.
»Advokaten har virkelig ikke gjort det her nemmere for os. Vi føler, hun konstant har modarbejdet os og kørt os over. Vi forstår slet ikke, hvordan det her kan foregå i et land som Danmark,« siger Tesfa Weldezgi.
Christina Kirk Mizzi afviser kritikken og forklarer, at hun bare har handlet i børnenes bedste interesse.
»Jeg kan ikke se, at de skulle være blevet kørt over. Jeg valgte en lokal bedemand i stedet for den, familien ønskede, fordi jeg syntes, det var det, der passede bedst,« siger hun.
Yohana Kiflay har fået en social begravelse, hvilket betyder, at den er betalt med hjælp fra det offentlige, fordi hendes nærmeste pårørende er de to børn. Men for at sikre, at hun kunne blive begravet og ikke skulle kremeres, hvilket ville være stærkt imod den lokale eritreiske kultur og tro, var den eritreiske familie nødt til at spæde 58.000 kroner til puljen.
Penge, der er blevet samlet ind blandt venner og bekendte og ikke mindst i det eritreiske samfund i Aarhus.
»Vi blev dybt chokerede, da det gik op for os, at de ville brænde hende.«
»Det fik vi heldigvis afværget og er meget taknemmelige over for de mennesker, der har bidraget. Vi havde håbet, pengene kunne bruges til at hjælpe Yohanas forældre i gang med tilværelsen igen, men det må vi jo så se, om vi kan gøre på en anden måde,« siger onklen Adhanom Weldezgi.
