Lyt til artiklen

Der er gået fem måneder, siden den unge kvinde – Yohana Kiflay – blev stukket ihjel i sin lejlighed for øjnene af sine to små børn.

Lige siden har hendes forældre, søskende og onkler kæmpet for at få lov til at begrave hende. Noget, der har vist sig at være alt andet end lige til.

Men nu er der endelig blevet truffet en afgørelse i sagen: Yohana Kiflay skal begraves i Danmark og ikke i Eritrea.

»Familien er meget skuffede over, at vi ikke må få lov til at få hende hjem til Eritrea. Det er særligt svært for hendes mor, der er knust over tabet. Men vi er glade for, at der i det mindste er truffet en beslutning nu, for det har været enormt frustrerende, at der er gået fem måneder,« siger Tesfa Weldezgi, der er onkel til Yohana Kiflay og bosat i Canada.

Yohana Kiflay er oprindeligt fra Eritrea, hvor hendes forældre stadig bor. Familien har derfor ønsket, at hun også skulle begraves i Eritrea.

Men sådan bliver det ikke, har Skifteretten i Aarhus besluttet.

Årsagen er, at advokat Christina Kirk Mizzi, der af Familieretshuset midlertidigt har fået forældremyndigheden over de to efterladte børn, ønsker Yohana Kiflay begravet i Danmark, hvor det er planen, at børnene skal blive boende.

Yohana Kiflays forældre er skuffede over, at deres datter ikke skal begraves i sin hjemby i Eritrea. Særligt fordi de har oplyst retten om, at Yohana Kiflay inden rejsen til Danmark i 2017 sagde, at »hvis der sker det, at jeg dør i Danmark eller et andet sted, vil jeg begraves i min landsby Shieb og velsignes af Shieb-kirken.«

Det fremgår af en skrivelse underskrevet af forældrene sendt til Skifteretten i Aarhus.

Men i det mindste er de glade for, at der endelig er blevet truffet en beslutning, så der forhåbentlig snart kan finde en begravelse sted.

Lige siden drabet den 16. december har Yohana Kiflays forældre nemlig ikke kunnet forlade deres hytte i landsbyen Shieb, og deres hverdag og arbejde har været sat fuldstændig på pause. For ifølge den stærke lokale kultur og tradition skal forældrene blive hjemme og sørge, indtil begravelsen er blevet gennemført.

Ingen af dem havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det kunne tage over fem måneder at få deres datter begravet.

»Så snart Yohana er blevet stedt til hvile i Danmark, kan familien afholde en ceremoni i Eritrea for familie og naboer, og først efter det kan de komme videre med deres liv. Så nu håber vi bare, de danske myndigheder er færdige med at trække sagsbehandlingen i langdrag, og vi endelig kan få hende begravet,« siger Tesfa Weldezgi.

Funktionschef i Skifteretten i Aarhus Preben Veng fortæller, at Skifteretten først modtog sagen den 30. marts og derefter har brugt godt en måned på at behandle begravelsestvisten.

»Jeg ved ikke, hvorfor sagen først lander hos os den 30. marts. Det overrasker mig, at vi først får det anmeldt tre måneder efter drabet. Jeg kan ikke udtale mig om, hvad der er gået forud, men det er ikke normalt, at der går så lang tid,« siger Preben Veng.

Anders Schouby, politikommissær i Østjyllands Politi, kan ikke svare på, hvornår Skifteretten er blevet orienteret, men understreger, at der er forskel på at blive orienteret om et drab og så at få anmeldt en sag. Han fortæller også, at politiet afsluttede alle efterforskningsmæssige undersøgelser af liget allerede i starten af januar, men at der derefter skulle træffes beslutning om en midlertidig værge til børnene i Familieretshuset, før liget kunne blive frigivet.

»Det er en meget tragisk sag, og jeg kan godt forstå, det virker besynderligt, at hun ikke er begravet endnu. Men det er super sjælden problemstilling, fordi nogle af de pårørende er bosat i udlandet, og fordi der har været modsatrettede interesser i sagen,« siger han.

Østjyllands Politi har i denne uge frigivet Yohana Kiflays lig, men den midlertidige værge, advokat Christina Kirk Mizzi, oplyser, at hun endnu ikke har planlagt, hvornår begravelsen skal finde sted, ligesom hun heller ikke har valgt bedemand endnu.

Mandag begyndte retssagen mod Yohana Kiflays ekskæreste og faren til hendes to børn. Han erkender vold med døden til følge, men nægter sig skyldig i manddrab.