I en lille lerhytte i en landsby i Eritrea i Østafrika sidder en sortklædt mor og far og græder og venter. Deres datter Yohana Kiflay er blevet knivdræbt i Aarhus 16. december, og ifølge den lokale kultur og tradition kan forældrene ikke forlade deres hus, før deres datter er blevet begravet.
Nu er der gået over to måneder med sørgen og venten. De forstår ikke, hvorfor de ikke kan få lov til at få deres datters lig udleveret.
De kan ikke selv tale engelsk, så hver dag ringer de til familiemedlemmer bosat i udlandet og spørger, om nogen har hørt noget fra de danske myndigheder. Om nogen kan fortælle dem, hvornår de kan få lov til at begrave deres datter.
Det er især Adhanom Weldezgi, forældrene ringer til. Han er onkel til den afdøde kvinde og er bosat i Sverige. Som den ældste af farens søskende er det også ham, der udtaler sig på vegne af hele familien.
»Forældrene er dybt ulykkelige over situationen. En ting er at miste sin datter i et grusomt mord. Men ikke engang at kunne få lov til at begrave hende er ubegribeligt,« fortæller Adhanom Weldezgi på sproget tigrinya til B.T. Aarhus via en tolk.
28-årige Yohana Kiflay blev stukket ihjel torsdag formiddag 16. december i sin lejlighed på Byvangs Allé i Viby i Aarhus, mens hendes to små børn på fire og seks år var hjemme. Den fireårige fik også selv et stort snitsår på hånden, inden børnene kom i sikkerhed hos underboen.
Børnenes far – en 38-årig mand, der også kommer fra Eritrea – blev kort efter anholdt, varetægtsfængslet og sigtet for drabet.
Yohana Kiflay er efterfølgende blevet obduceret, men selvom Østjyllands Politi har afsluttet de efterforskningsmæssige undersøgelser af liget, er liget stadig i politiets varetægt her to måneder efter drabet.
Østjyllands Politi kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men oplyser, at før politiet kan udlevere en afdød, skal eventuelle forhold som for eksempel forældremyndighed generelt være afklaret.
Og det er endnu ikke afklaret. Familieretshuset er i gang med at behandle sagen om, hvem der skal have forældremyndigheden over Yohana Kiflays fireårige datter og seksårige søn, nu hvor deres far sidder i fængsel, og deres mor er død.
B.T. Aarhus ville gerne have spurgt Familieretshuset, hvornår det regner med at træffe en afgørelse, men det har kun været muligt at få en skriftlig udtalelse:
»Det er altid tragisk, når børn mister en forælder. Vi kan ikke udtale os om den konkrete sag, men vi kan generelt oplyse at, når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, skal Familieretshuset træffe afgørelse om, hvorvidt forældremyndigheden skal forblive hos den efterlevende forælder, eller om en anden skal have forældremyndigheden,« oplyser Familieretshuset.
Den bedemand, der har sagen, Michael Jensen fra Arresø Begravelsesforretning, bekræfter, at han ikke kan få en dødsattest på Yohana Kiflay og komme i gang med at forberede en begravelse, selvom der er gået over to måneder.
»Det er frygteligt, at der sidder to børn, der praktisk talt er blevet forældreløse med afdød mor og fængslet far, men det her er en uhørt uholdbar situation for de efterladte. I mine øjne er det ganske uetisk, at man ikke kan stede en person til hvile, selvom forældremyndigheden over børnene ikke er afklaret,« siger Michael Jensen.
Mens de danske myndigheder sagsbehandler, sidder Yohana Kiflays forældre 5.000 kilometer herfra i landsbyen Sheab Selaba i det centrale Eritrea og venter.
Det tørre kystland er et af verdens fattigste og er de facto et autoritært diktatur, hvilket blandt andet betyder, at der er indført en omfattende militærtjeneste i landet.
Yohana Kiflays far arbejder derfor stadig som værnepligtig soldat, selvom han er 55 år gammel. Det arbejde har han ikke kunnet passe de seneste to måneder, fordi han ifølge den lokale kultur skal blive hjemme og sørge, indtil hans datter er blevet begravet.
Forældrene er derfor afhængige af økonomisk hjælp fra venner og familie og mad fra naboer, mens de venter på en begravelse. Der er hver dag et rend af gæster, der kommer for at kondolere, græde og sørge med forældrene, som traditionen foreskriver, men ingen forstår, hvorfor Yohana ikke kan blive begravet.
Særligt Yohana Kiflays mor, der har klædt i sort fra top til tå og har viklet et sort sørge-tørklæde om hovedet, er påvirket af uvisheden.
Hun og resten af familien vil helst have Yohana Kiflays lig fløjet til Eritrea, hvor de kan holde en stor begravelse i den lokale kirke. Det har de samlet penge sammen til. Men hvis det ikke kan lade sig gøre at få hende udleveret, ønsker de, at hun hurtigst muligt bliver begravet i Danmark. Det er også okay med dem, de vil bare gerne have hende begravet.
»Begravelsen er enormt vigtig i Eritrea, og ingen kan ifølge traditionen komme videre, før hun er blevet begravet. Hele familien er enormt berørt af situationen, og det er ikke rimeligt, at vi ikke kan få Yohana begravet, så vi kan få en slags afslutning,« siger onklen Adhanom Weldezgi og fortsætter:
»Vi er så frustrerede over de danske myndigheder og forstår ikke, hvordan der kan gå to måneder uden en begravelse. Vi har ventet virkelig længe, og vi aner ikke, hvornår der sker noget. Vi får ikke noget at vide,« siger han.
Det er ikke første gang, familien oplever besvær i kommunikationen med de danske myndigheder. Da B.T. Aarhus otte timer efter drabet på Yohana Kiflay kontaktede de nærmeste pårørende – længe efter politiet havde meldt offentligt ud, at hun var afgået ved døden – var familien stadig ikke blevet underrettet af de danske myndigheder. Det skete først, efter B.T. rettede henvendelse til Østjyllands Politi med navne og telefonnumre på de pårørende.
Vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi Lennart Glerup beklager, at de pårørende ikke var blevet kontaktet:
»Det var ikke en forglemmelse, og det er bestemt ikke af ond mening. Vi har virkelig søgt efter pårørende, men der var ikke nogen tætte pårørende i Danmark, og så er det noget, der skal gå igennem myndighederne, og det tager noget tid. Det beklager jeg, for det er selvfølgelig ikke optimalt at blive orienteret af en journalist og ikke af politiet selv,« sagde Lennart Glerup dengang.
Yohana Kiflay har fem søskende, en mor og en far og en række onkler og tanter. Familien er spredt i flere forskellige lande, da flere er flygtet fra Eritrea. Onklen Adhanom Weldezgi, der bor i Sverige, har boet to år sammen med Yohana Kiflay, før hun kom til Danmark, og har derfor kendt hende rigtig godt.
»Det er så tragisk, at hun ikke er her mere. Hun var kreativ, begavet og flittig og havde en lys fremtid foran sig. Men der var desværre mange problemer mellem hende og børnenes far. Hun ville ikke være sammen med ham længere, men han ville ikke lade hende gå,« siger han.
Adhanom Weldezgi, der er gift og har børn, kunne godt tænke sig at tage sig af Yohana Kiflays børn. Alternativt ønsker han, at Yohanas tvillingesøster, der bor i Addis Abeba i Etiopien, får forældremyndigheden og bosætter sig i Danmark med børnene.
Familien har givet B.T. lov til at bringe navn og billede af den afdøde.
