Forleden fik de spisende gæster i en madvogn i London en kongelig omgang service.

For pludselig stod Storbritanniens prins William bag disken – klar til at servere vegetarburgere.

»Jeg var tabt for ord,« lyder reaktionen fra en af de spisende gæster til Sky News.

Flere gæster var chokeret over at se prinsen, der blev introduceret af madvognens ejere som 'kokken.'

»Godmorgen allesammen. Den er veltilberedt og klar til at spise,« lyder den første hilsen fra den kommende konge.

Det er Prins William, der har inviteret holdet bag den populære YouTube-kanal 'Sorted Food' til at skabe, tilberede og distribuere såkaldte 'Earthshot-burgere'.

Burgere, der er udviklet med udgangspunkt i produkter designet af vinderne af Earthshot-prisen 2022. En pris, som prinsen selv har udviklet for at hylde personer, der arbejder for miljøfremmende tiltag.

Det betyder blandt andet, at ingredienserne til burgerne er blevet dyrket i et 'drivhus i en kasse', og at de er tilberedt på et særligt komfur, der er designet til at reducere luftforurening.

Til sidst serveres burgerne i en bionedbrydelig karton, der er skabt i London.

Lyt til B.T.s royale podcast 'Kongehuset Bag Kulissen'.

Kongehuset bag kulissen

I denne sommerspecial tegner vi et portræt af kronprins Frederik. Danmarks kommende konge. Vi taler om kronprinsens styrker og svagheder på vejen til at overtage tronen og kommer både omkring hans interesse for sport, evne til at være folkelig - og udfordringer, når der stilles kritiske spørgsmål fra pressen. Med i studiet er sportskommentator på B.T. Lasse Vøge og  kongehuskommentator på Berlingske, Jakob Steen Olsen. Afsnittet er forproduceret.  Vært: Fie West Madsen Medvært: Sportskommentator på B.T. Lasse Vøge og kongehuskommentator på Berlingske, Jakob Steen Olsen