Hofchef Per Thornit er Kronprins Frederiks og Mary Donaldsons nærmeste rådgiver. Han er et humørfyldt og uhøjtideligt menneske med en næsten pletfri karriere som kongemager
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvad hofchef Per Thornit skal lave dagen efter brylluppet? Ingenting. Absolut ingenting. Og dette ingenting skal foregå i sommerhuset på hans elskede fødeø, Falster.Han fortæller det med en stille latter. Forunderligt nok har han overskud til munterhed midt i en af sine hektiske arbejdsdage. Siden den kongelige forlovelse i oktober har Frederik og Mary krævet hans fulde opmærksomhed fra tidlig morgen til sen aften.
Og fra nu af vil arbejdsbyrden kun accellerere frem mod den 14. maj. Så, jo, han glæder sig til at futte mod Falster, når det hele er overstået.
»Dér skal jeg tilbringe i hvert fald et par dage, men så skal jeg også tilbage og samle op. Vi skal jo sandsynligvis have sendt tusindvis af takkekort afsted..., blandt meget andet« fortæller Kronprins Frederiks 61-årige hofchef.
Galleribesøg
Dermed rammer han selv det billede ind, som de fleste tegner af ham: En sej og pligtopfyldende arbejdshest, der ikke under sig selv hvile, før dagens sidste opgavelæs er løst og kørt i hus.
Men billedet har flere nuancer. Han opsøger vilde kunstnere, som kan hive ham ud af kongehusets stive formalia. Han er nemlig kemisk renset for snobberi. En uhøjtidelig no-nonsense-type, der slapper af ved kødgryderne hjemme i Kongens Lyngby. Og som glæder sig til om nogle uger at kunne genoptage golfspillet og galleribesøgene med sin anden hustru, direktionssekretær Ulla Thornit.
»Per er et meget varmt menneske og dejlig at være gift med. Han har en sund distance til tingene og er i besiddelse af en stor humoristisk sans,« siger hun.
Temmelig lukket
Per Thornit mistede i 1997 sin første kone, politiadvokat Lisbet Irene Thornit, der døde af kræft. De fik to, nu voksne sønner, og tabet var naturligvis en voldsom rystelse for hofchefen.
»Det var et meget stort chok for ham, men han klarede det utrolig flot og passede hele tiden sit arbejde. Han er et meget effektivt og dygtigt menneske, som man kan regne med. Han har været en god mand for kronprinsen,« fastslår tidligere hofmarskal, Søren Haslund-Christensen.
Billedet af den perfekte Per Thornit er dog ikke uden ridser. Trods sin uhøjtidelige natur bliver han blandt mange hofjournalister betragtet som temmelig lukket og ikke altid lige nem at have med at gøre. En kritik, han står uforstående over for.
»Jeg er i kontakt med pressen stort set dagligt, og vi er ikke blinde for, at kongehuset også lever af pressen. Vi lever af og med og mod hinanden. Hvis pressen slet ikke skrev noget, ville det også være et problem,« siger Per Thornit, der tidligere har brokket sig over, hvad han mener er en tiltagende aggressiv dækning af især de unge kongelige.
Royal spinat
B.T.s egen Bodil Cath kan da heller ikke skrive under på kritikken.
»Jeg har altid haft et godt samarbejde med ham. Jeg ved godt, at nogle synes, han er svær. Men det har jeg ikke oplevet. Hvis han opdager, at nogen går over grænsen og skriver halvt opdigtede historier, så gider han bare ikke beskæftige sig med dem. Jeg kan godt lide ham. Han er lidt af den gamle skole. Tingene skal være i orden. Og når han siger noget, så holder det,« fortæller Bodil Cath.
Ikke alle er ligeså positive. Måske skyldes visse hofreporteres forbehold, at Per Thornit et par gange har trådt i den royale spinat. Den alvorligste ridse i lakken fik han i 1998, da han anbefalede Prins Joachim og Prinsesse Alexandra at melde en af deres livrister til politiet for mandatsvig, tyveri og bedrageri til i alt en halv million kroner.
Affæren oprullede en del pinagtigheder om prinsens økonomi og endte i ingenting, da politiet måtte opgive at rejse sag mod livristen. Joachim og Alexandra ville nemlig ikke vidne, hvilket fra starten havde stået klart for Per Thornit. Han blev beskyldt for eklatant dårlig rådgivning, men forsvarede sig med, at ansatte ved hoffet ikke skulle nyde større retslig beskyttelse end almindelige borgere.
Gelejder Mary
Det huede heller ikke pressen, at han i efteråret skosede danske medier for at have videreformidlet kronprinsens opsigtsvækkende udtalelser om »de simple amerikanere«. Udtalelser, som Frederik havde fremsat til sin farbror, Etienne de Monpezat, der er hofreporter på det franske ugeblad, Point de Vue. Man måtte derfor gå ud fra, at citaterne var korrekte. Episoden føjede en ny brik til opfattelsen af Per Thornits kantethed i forhold til pressen.
Kongemageren bliver han kaldt. Han har været Frederiks nærmeste rådgiver og sparringspartner siden 1990. Nu kan han så føje dronningemager til titlen, for det er ham, der personligt gelejder Mary Donaldson frem mod den store dag.
Opgaven er af en kaliber, så Per Thornit ikke også kan være hofchef for Prins Joachim og Prinsesse Alexandra. Han sagde farvel til jobbet i forbindelse med forlovelsen i oktober. Af samme grund indeholdt den glædelige dag også et stænk vemod. Han har trods alt været en slags reservefar for Joachim, siden prinsen var 17 år.
Sønner og prinser
Det er et åbent spørgsmål, hvem Per Thornit i de mellemliggende år har tilbragt mest tid sammen med: Sine egne sønner eller de to prinser.
»Jeg har nu altid prioriteret mine egne børn først,« kommer det bestemt fra hofchefen, der er en bramfri lufter af stærke holdninger, uanset om det er i hjemmet i Kongens Lyngby eller på Amalienborg.
»Der er højt til loftet på mit kontor, og prinserne ville gerne have, at man sagde tingene lige ud. Derfor har jeg stort set haft de samme diskussioner med dem, som jeg har haft med mine egne. Aftalen er den, at jeg siger tingene ligeud. Ellers kan man ligeså godt hyre en klaphat. Det duer jo ikke,« har Per Thornit fortalt.
Den ene søn er ved at uddanne sig til cand. merc, og den anden er cand. scient. pol. ligesom Kronprins Frederik og ansat i en bank.
»Han følte ikke trang til at gå ind i det offentlige,« siger Per Thornit med smil på stemmen. Underforstået: Sønnen har tæt på oplevet omkostningerne ved et job som faderens.
Til at stole på
Før juristen Per Thornit i 1985 blev ansat i kongehuset, var han i en årrække ministersekretær i Indenrigsministeriet. Først for socialdemokraten, Henning Rasmussen, der om Thornit har sagt: »Han har humoren med sig, men kan være bestemt og viger ikke tilbage for ubehageligheder«.
Siden for Venstres Britta Schall-Holberg, der dengang havde små drenge, som hun i sommerferierne måtte tage med på arbejde i ministeriet. Så gled Per Thornit pligtskyldigt ind i rollen som børnepasser. Han tog dem med i Tivoli eller så fjernsyn med dem til langt ud på aftenen - uden at forsømme sit eget arbejde.
»Han er en eminent rådgiver og til at stole på. Han skærmede mig mod alle ulykker,« har Britta Schall-Holberg fortalt.
De slår fra sig
Siden ungdomsårene har Per Thornit med egne ord næret »en stor, dyb og uendelig kærlighed« til Rom. Han kan det gamle Roms historie forfra og bagfra og besøger en gang om året byen sammen med sin kone.
»Jeg har jo set alle seværdighederne, så vi laver sådan set ikke noget. Vi går bare rundt i gaderne og nyder lyset, farverne og stemningen. Jeg elsker atmosfæren i de små gader,« fortæller han.
I Danmark besøger ægteparret alle de udstillinger med moderne kunst, som de overhovedet kan overkomme. I vintersæsonen hver lørdag.
»Sommetider går jeg irriteret hjem, for moderne kunst kan jo være stærkt provokerende. Men det er også meningen. Jeg færdes til daglig i et formelt system, og derfor er det vigtigt at få impulser andre steder fra. Kunstnere er ligeglade med min formaliserede verden. De slår fra sig. Vi har venner fra kunstnermiljøet, og jeg har godt af at få rokket ved mine holdninger, så det hele ikke stivner i uniformer og formalia. Hvis jeg ikke passer på, kunne jeg leve mit liv med cocktailparties. Det har jeg ikke lyst til,« forklarer Per Thornit.
Sommer på Falster
Han er født og opvokset i Nykøbing Falster, og sommeren igennem tilbringer han så megen tid som muligt i familiesommerhuset på øen. Og det er altså dér, han skynder sig hen, når alle bryllupsstrabadserne er overstået.
Om sommeropholdene i sit barndomsland har han en gang til Politikens Ninka udtalt: »Den genkendelse, den tryghed, den ro, den stabilitet, der påvirker alle dine handlinger, alle dine stemninger, alle dine tanker..., den fortid kan du ikke skubbe til side.«
jla@bt.dk
