Mette Frederiksen talte ikke helt sandt, da hun under nedlukningen af Danmark sagde, at beslutningen blev taget på baggrund af myndighedernes anbefalinger - og det kan få fatale konsekvenser for statsministeren.
Det forklarer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
B.T. har fredag afsløret, hvordan myndighedernes to fremmeste rådgivere - direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og faglig direktør hos Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, i en mail til Mette Frederiksen direkte fraråder nedlukningen.
»Det er svært at se, at Mette Frederiksens udsagn om, at nedlukningen skete på myndighedernes anbefaling, er rigtig. Det lader til ikke at have bund i anbefalingerne.«
Sagen er ifølge eksperter - herunder Sten Bønsing - vigtig, fordi ministre ikke må begrunde politiske beslutninger med, at det er embedsmændenes anbefaling, hvis det ikke passer. Det er altså et forvaltningsretligt problem.
Og det har nu fået flere politikere til kritisere sitautionen og at kræve svar fra Mette Frederiksen. Men faktisk kan udfaldet blive ganske alvorligt for Statsministeren.
Hvis et flertal i Folketinget vurderer, at det er et problem, at Mette Frederiksen ikke har været klar omkring, hvor anbefalingen om nedlukningen kom fra, kan de tage forskellige redskaber i brug over for statsministeren.
Det mildeste redskab vil være at give hende en såkaldt næse. En næse er er udtryk for kritik af en ministers embedsførelse.
Hvor stor betydning, det har at få en næse, kan dog diskuteres. Rekorden for næser går til Uffe Ellemann-Jensen, der fik 80 næser. Heraf de fleste under sin tid som udenrigsminister.
»En næse har ikke stor betydning. Men det er et spørgsmål om, hvorvidt det er behageligt, at der udvises kritik, og spørgsmålet om, hvor mange næser en minister synes, de kan leve med,« siger Sten Bønsing.
Et af de lidt mere voldsomme redskaber, et flertal i Folketinget kan tage i brug, er at stille et mistillidsvotum. Det er nemlig meget mere end at vise mistillid. Det betyder, at de kan vælte en minister eller en regering.
En endnu hårdere metode, der kan tages i brug mod Mette Frederiksen, er at nedsætte en undersøgelseskommission.
»Folketinget kan altid sætte en undersøgelse i gang. Her vil oplysningerne blive fremlagt i sagen, så man finder ud af, hvad der er op og ned,« siger Sten Bønsing.
Dette sker i meget alvorlige sager.
Et eksempel på dette er undersøgelsen af Inger Støjberg, der finder sted lige nu. Her bliver det undersøgt, om hun vidste, at en instruks, hun gav, om at adskille asylpar, hvis den ene part var under 18, individuel vurdering og mulighed for dispensation - var ulovlig.
I en sådan sag bliver den pågældende minister afhørt og skal forklare sig i sagen, hvorefter der træffes afgørelse.
»En sådan undersøgelse bruges til at vurdere, om der skal rejses sag mod ministeren, eller om man vil afsætte regeringen,« siger Sten Bønsing.
Det er da heller ikke noget, der sker ganske ofte. Ifølge Sten Bønsing er det cirka hver tredje til fjerde år, men er en alvorlig sag.
»Det er en stor belastning at have en undersøgelse kørende. En belastning, hvor der bliver rejst tvivl om en beslutning, man har truffet,« siger Sten Bønsing.
I værste tilfælde kan et flertal i Folketinget beslutte at rejse en rigsretssag, men flertallet direkte mener, at en minister har foretaget noget strafbart.
En rigsret er en domstol, der dømmer i sager, hvor statsoverhovedet og ministre er anklaget for ulovligheder.
Den seneste rigsretssag i Danmark blev ført mod Erik Ninn-Hansen i 1995. Det er altså ikke et middel, man bare lige tager i brug.
Sagen om Erik Ninn-Hansen, der dengang var justitsminister, blev kaldt tamilsagen og handlede om familiesammenføring af tamilske flygtninge, som Erik Ninn-Hansen beordrede indstillet.
Ordren påvirkede mange tusinde tamilske flygtninge.
Hvordan det hele ender for Mette Frederiksen er altså op til et flertal i Folketinget. De kan også vælge blot at kræve en forklaring for efterfølgende at komme videre og ikke bekymre sig mere om det.
