De fleste kan huske, hvor de var.

Da Mette Frederiksen tonede frem på tv og lukkede det danske samfund, blandt andet skoler og dagtilbud.

En skelsættende beslutning, der vendte borgernes hverdag på hovedet og kostede et milliardtab for landets økonomi.

Beslutningen havde Mette Frederiksen med egne ord taget på baggrund af »myndighedernes anbefaling«.

Men en for offentligheden hidtil ukendt mail afslører nu, at myndighedernes to fremmeste rådgivere om coronakrisen blot syv timer før pressemødet 11. marts direkte frarådede regeringen at lukke skoler, børnehaver og vuggestuer.

'Vi kan ikke ud fra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation,' skrev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, efter han havde drøftet sagen med Kåre Mølbak, faglig direktør hos Statens Serum Institut.

Faktisk advarede Søren Brostrøm også regeringen mod at indføre yderligere tiltag end dem, som allerede forelå fra myndighedsgruppen Den Nationale Operative Stab, og som lå meget langt fra en nedlukning af det omfang, som Mette Frederiksen endte med at gennemføre:

'Det er på den baggrund vores sundhedsfaglige indstilling, at man afventer udmelding af yderligere tiltag ud over det i vedhæftede skitserede, indtil vi fra sundhedsmyndighedernes side vurderer, at det er hensigtsmæssigt,' skrev Brostrøm.

Søren Brostrøm frarådede en stor nedlukning på selve dagen, hvor Mette Frederiksen lukkede samfundet.
Søren Brostrøm frarådede en stor nedlukning på selve dagen, hvor Mette Frederiksen lukkede samfundet. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Dermed skete den store nedlukning altså ikke på myndighedernes anbefaling. De anbefalede faktisk det stik modsatte, siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet efter at have læst mailen.

»Det er svært at se, at Mette Frederiksens udsagn om, at nedlukningen skete på myndighedernes anbefaling, er rigtig. Det lader til ikke at have bund i anbefalingerne.«

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen har også læst mailen fra Søren Brostrøm. Han supplerer:

»Tværtimod siger de ret eksplicit, at det ikke holder vand i relation til at opveje smittefare mod de øvrige konsekvenser ved at lukke skoler og dagtilbud.«

Tidligere har andre medier beskrevet, at anbefalingen om at lukke landet hverken kom fra Sundhedsstyrelsen eller Den Nationale Operative Stab.

Nu er det for første gang dokumenteret, at sundhedsmyndighederne faktisk frarådede regeringens konkrete planer for nedlukning.

Sagen er ifølge eksperterne vigtig, fordi ministre ikke må begrunde politiske beslutninger med, at det er embedsmændenes anbefaling, hvis det ikke passer.

»Det er vigtigt i forvaltningsretlig sammenhæng. Det ligger i oplysning og sandhedspligt, at man toner rent flag og ikke pakker politiske beslutninger ind i faglige begrundelser, hvis det ikke er rigtigt,« forklarer professor Sten Bønsing.

B.T. har sendt en række spørgsmål til Mette Frederiksen.

Hun har ingen kommentarer, men henviser til et samråd 9. juni, hvor oppositionspolitikere forsøgte at få svar på, hvem der havde anbefalet hende at lukke landet.

Her forklarede Frederiksen, at hun løbende fik rådgivning af en bred myndighedsgruppe, blandt andet Den Nationale Operative Stab og Statens Serum Institut.

Men hun undlod – til oppositionens frustration – at svare direkte på, hvem der havde anbefalet en nedlukning.

På baggrund af mailen er det ifølge Sten Bønsing svært at se, hvem der skulle have givet anbefalingen.

»Når Den Nationale Operative Stab ikke har anbefalet en så stor nedlukning, og sundhedsmyndighederne direkte taler imod dele af den store nedlukning, er det svært at se, hvem der er tilbage,« siger han.

Søren Brostrøm begrunder i mailen sin rådgivning med, at børn ikke 'forventes at bidrage til smittespredning i betydeligt omfang', og at den forventede forebyggende effekt ikke er proportionel med de afledte effekter ved at gennemføre lukningen af skoler og dagtilbud.

Danske myndigheder har endnu ikke vurderet effekten på smittespredning, men det har de norske.

Effekten af lukning af skoler og børnehaver var lille, og blandt eleverne i 5.-10. klasse kunne lukningen ligefrem øge smittespredningen, fordi man ikke kunne kontrollere, hvad de lavede uden for skolen.

Til gengæld kostede det i Norge et tocifret milliardbeløb.

Herhjemme har en økonomisk ekspertgruppe regnet på, hvad det kostede det danske samfund at lukke skoler og dagtilbud: 210 millioner kroner pr. dag.

Det svarer til et tab på i alt 4,6 milliarder kroner i de 22 hverdage, hvor elever, børnehavebørn og babyer skulle blive hjemme.

En uvildig ekspertgruppe er i gang med at undersøge beslutningen om at lukke Danmark. Arbejdet ventes færdigt i januar 2021.