Selv om det måske virkede oplagt, da Liberal Alliance (LA) indtrådte i regeringen for lidt over to år siden, burde partiet have ladet være, lyder det fra to politiske kommentatorer.
»LA har gamblet med hele det borgerlige sammenhold. Der har været skærmydsler og skænderier undervejs i et omfang, så oppositionens politik ikke har fået megen opmærksomhed,« siger politisk kommentator Søs Marie Serup.
Lørdag mødes medlemmerne af Liberal Alliance i København til partiets sidste landsmøde inden valget. Siden da er omkring hver tredje vælger forduftet ifølge seneste vægtede gennemsnit af alle institutters meningsmålinger i Berlingske Barometer.
Erik Holstein, politisk kommentator ved netavisen Altinget, er enig med sin kommentator-kollega.
»LA skulle aldrig have gået i regering. Partiet begik præcis samme fejl som SF - at gå i regering for enhver pris. Anders Samuelsen havde held med at genrejse partiet ved sidste valg, hvilket var flot. Dernæst satte han så hele partiets eksistens på spil ved at kravle meget højt op i et træ for at falde ned med et kæmpe bump,« siger han.
I dag kan man nærmest ikke sige 'stålsatte øjne', uden at tankerne ledes hen på Anders Samuelsen, der med sine to blå af slagsen insisterede på topskattelettelser - som han aldrig fik.
Partiet har fået andre mærkesager igennem - men ambitionerne har været for høje, påpeger Søs Marie Serup.
»Politik er så retfærdigt, at vi sådan set bare måler folk på, hvad de siger, de vil gøre. Målt på den målestok er Liberal Alliances præstation under middel - og tæt på dumpet.«
Ifølge Erik Holstein har partiet ganske enkelt vist sig ikke at være regeringsdueligt.
»Når man skal gå i regering, handler det om at finde det rette tidspunkt, hvor man får mere igennem i regering end uden for. Sådan er det ikke gået,« siger han.
»LAs DNA er ikke til at være i regering, men til at trække en regering i en mere liberal retning. Partiet har været regeringens enfant terrible, og det klæder ærligt talt LA bedre at stå uden for,« lyder det fra Søs Marie Serup.
B.T. har bedt Søs Marie Serup og Erik Holstein om at vurdere LA's ministre. Se deres vurderinger herunder:
Undervisningsminister Merete Riisager
Den mest populære af LAs ministre har været på en svær opgave, idet hun og partiet er imod folkeskoleforliget.
»De liberale sejre har været i småtingsafdelingen, men hun har aftvunget meget respekt i uddannelsesmiljøet med sin faglighed,« siger Søs Marie Serup, der til gengæld undrer sig over, at partiet ikke erstattede hende med en anden, da hun allerede i oktober sidste år fortalte, at hun ikke genopstiller.
»Det er et krisetegn, at man ikke sætter en ind, der er noget fremtid i. Det ville have været rettidig omhu,« siger Søs Marie Serup.
»Det er et paradoks, at hun er på vej ud af politik. Hun har faktisk formået at brænde igennem og markere sig,« bemærker Erik Holstein.
Kirke- og kulturminister Mette Bock
Mette Bock har sat kulturen højt på dagsordenen med besparelser på DR og udflytningen af den fjerde radiokanal.
»Der er blandede meninger om, hvordan forligene er landet, men alene det, at hun har kunnet banke hul igennem, er en præstation. Og man må bare sige, at medieforliget er ganske markant og et, vi kommer til at vende tilbage til de kommende år,« siger Søs Marie Serup.
»Hun har ideologisk kant, men også en evne til at være pragmatisk,« lyder det fra Erik Holstein.
Mette Bock går efter at blive valgt til Europa-Parlamentet og genopstiller derfor ikke til Folketinget.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille
»Han er for Liberal Alliance, hvad Brian Mikkelsen var for De Konservative. Han er den, man går til, når man vil have ting til at ske eller når der er knaster, der skal stryges ud,« siger Søs Marie Serup.
Det er dog både godt og skidt for den 41-årige minister, at han reelt er partiets nummer to.
»Han er fedtet ind i strategien om at få fem procent af topskatten. Det har været som cement om fødderne på partiet og på ham. Når det er sagt, står ingen andre på spring for at overtage,« siger Søs Marie Serup.
»Jeg siger ikke, at han er faldet igennem, men han er nok druknet lidt i ministeriet og er blevet lidt meget embedsmand. Han skal positionere sig og genopfinde sig selv efter valget,« vurderer Erik Holstein.
Udenrigsminister Anders Samuelsen
Danmark fik den mest kvalificerede udenrigsminister nogensinde, da Anders Samuelsen blev en del af regeringen - i hvert fald ifølge ham selv.
»Han satte barren højt og kom til kort. Det er svært at se et stort udenrigspolitisk projekt, han har stået bag, og det er svært at se, hvad der egentlig er LAs udenrigspolitik,« siger Søs Marie Serup.
Erik Holstein er enig.
»Det var mærkeligt, at han tog den post. Han har ikke brugt posten til at markere LAs politik. Som partileder har han fejlet.«
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen
Efter at have været på kant med så godt som samtlige transportordførere i Folketinget peger både Søs Marie Serup og Erik Holstein på, at det efterhånden går udmærket med Ole Birk Olesen. Han er vokset med ministeropgaven.
»Han var grænsende til dumstædig i starten ved at tro, at man kunne lave spillereglerne om,« siger Søs Marie Serup og fortsætter:
»Trafikpolitik handler om relationer, alliancer og lokale interesser, og det kræver at blive skyllet ned med rødvin og bøffer.«
»Jeg tror, han har lært, at man ikke skal forsøge at asfaltere hen over Kim Chiristiansen (Dansk Folkepartis transportordfører, red.), og selv om det fortsat ikke går prangende i målingerne, har han fået bedre styr på det og agerer bedre i spillet,« siger Erik Holstein.
Ældreminister Thyra Frank
Den absolutte bundskraber i YouGovs ministermåling er ældreministeren. Udnævnelsen af hende var ganske enkelt en fejltagelse, mener Erik Holstein.
»Hun har ikke gjort nogen som helst forskel. Hun har lavet for lidt og været en hund i et spil kegler. Jeg kunne godt se en mening i at have en ældreminister, men Thyra Frank har ikke magtet det,« siger Erik Holstein.
Søs Marie Serup peger på, at Thyra Frank er en undtagelse fra normalen på mange punkter.
»Hun har ikke grebet chancen for at vise, hvad hun kan, men har været en maskot, der har rejst rundt på plejehjemmene og skabt god stemning. Og vi køber alle sammen illussionen. Vi vil gerne bo på hendes plejehjem.«
