Kommentatorer mener, at Venstres ledelse lige nu overvejer, om de skal gøre et forslag om ændring af efterlønnen til en del af valgkampen næste år.

Søndag valgte to markante V-politikere, Herning-borgmester Lars Krarup og formanden for Region Syddanmark, Carl Holst, at tale for en efterlønsreform.

- De to er så tæt på ledelsen i Venstre, at de ikke ville sige noget, hvis der ikke var noget på vej, siger Hans Engell, politisk kommentator og tidligere K-formand, til Politiken.

Hans Engell er overbevist om, at Venstre vil gøre folketingsvalget til et spørgsmål om, hvem der bedst kan føre Danmark gennem den økonomiske krise. Og man skal lytte nøje til statsministerens nytårstale, mener Hans Engell. Nævner han efterlønnen, vil den blive en del af valgkampen.

Både De Konservative og Liberal Alliance vil have efterlønnen afskaffet.

- Mit håb og mit bud er, at regeringen opsiger velfærdsforliget inden valget, og at efterlønnen bliver en del af valgkampen, siger Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance.

- Vi vil helst have efterlønnen afskaffet allerede i denne valgperiode, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil det selvfølgelig stå på vores kravliste til et fremtidigt regeringssamarbejde, siger de Konservatives gruppeformand Henriette Kjær til Berlingske Tidende.

Socialdemokraternes næstformand, Henrik Sass Larsen, mener, at det vil være et "gigantisk løftebrud", hvis V og K foreslår at ændre efterlønnen nu:

- Vi har ikke fantasi til at forestille os, at Venstre virkelig vil bryde en fire år gammel aftale, hvor vi lovede danskerne, at de kunne regne med, at efterlønnen lå fast. Efterfølgende gav regeringen skattelettelser til de højestlønnede for 10 milliarder kroner og har siden bedt børnefamilierne og de langtidsledige om at betale regningen, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

I efterlønsforliget fra 2006 blev det besluttet, at efterlønsalderen fra 2019 gradvist bliver skruet op, så folk vil kunne gå efterløn som 62-årige i 2022. Mange økonomer har dog peget på, at ordningen er alt for dyr for Danmark, hvis der også skal være råd til at opretholde et højt velfærdsniveau på andre områder.

Synes du, at V og K skal gå til valg på en ændring af efterlønnen?

Er der behov for at få ændret efterlønnen, da ordningen koster alt for mange penge og sender folk i den arbejdsdygtige alder på for tidlig pension?

Eller har danskerne ret til efterlønnen - og vil det være et løftebrud, hvis V og K vil ændre på den nu?

Deltag i debatten herunder